Adana Kebabspyd – Krydrede tyrkiske kebabspyd med oksekød

Adana Kebabspyd

Adana kebabspyd med oksekød
Opskrift på lækre tyrkisk inspirerede adana kebabspyd med oksekød og krydderier.
Adana Kebabspyd – Krydrede tyrkiske kebabspyd med oksekød

Adana kebabspyd er en populær ret fra det tyrkiske køkken, kendt for sin rige smag og saftige konsistens.
Traditionelt laves disse kebabspyd med håndhakket lam, men i denne version har jeg brugt hakket oksekød, hvilket også giver en fantastisk smagsoplevelse.
Kødet er krydret med en lækker blanding af spidskommen, sumak og andre krydderier, og tilsat løg, hvidløg, persille og rød peber, der tilsammen skaber en aromatisk og smagfuld kebab.
Kødet krammes omkring spyddene, og grilles herefter til det er gyldne og lækre. Spydene kan sagtens forberedes, og opbevares på køl, til de skal grilles.
Server dine adana kebabspyd med pandestegte fladbrød, en sprød agurkesalat med yoghurtdressing, hummus og frisk salat for en komplet og lækker måltid. Velbekomme!

Hvilke grillspyd kan jeg bruge til Adana kebab?

For at sikre, at kødet hænger fast på spyddene, er det vigtigt at bruge flade grillspyd.
På runde spyd vil kødet have tendens til at dreje rundt, hvilket gør det svært at grille jævnt.
Alternativt kan kødet formes til frikadeller, hakkebøffer eller lignende, hvis du ikke har flade spyd til rådighed.

Adana Kebabspyd – Krydrede tyrkiske kebabspyd med oksekød

Adana kebabspyd med oksekød

Opskrift på lækre tyrkisk inspirerede adana kebabspyd med oksekød og krydderier.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 1 stemme
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Tyrkisk
Keyword: Fisk på grill, Grillspyd, Kebab
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 600 g hakket oksekød
  • 1/2 rød peberfrugt
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg, revet eller presset
  • 1 håndfuld persille
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk sumak – kan undlades
  • Salt og friskkværnet peber
  • Salt og friskkværnet peber
  • Evt. chiliflager

Sådan gør du

  • Hak løg, persille og peberfrugt fint. Det er vigtigt det er finthakket, eller kan det være svært at samle kødet om spydene.
    Mas samtidig væden ud af peberfrugterne – gennem et klæde eller grundigt med hænderne.
  • Bland kødet med de øvrige ingredienser, krydr med salt og friskkværnet peber og ælt det godt sammen.
    Sæt evt. farsen på køl en halv times tid hvis den er blevet for blød at arbejde med, så er det nemmere at forme spydene.
  • Del kødet i lige store klumper, og mas det godt sammen.
  • Stik et fladt grillspyd igennem hver klump, og mas nu kødet ud til en lang og flad pølse på spydet. Brug evt. lidt vand på håndfladen, hvis kødet klistrer til fingrene.
    Se videoen over opskriften for fremgangsmåde.
  • Grill spydene over direkte varme, og gerne på en stegeflade. Giv dem et par minutter på hver side – alt efter tykkelse, og lad dem evt. tilberede videre over indirekte varme, til de er tilberedt som ønsket.
  • Server med f.eks. cremet agurkesalat med yoghurtdressing, fladbrød, bulgursalat, hummus eller lignende.

Kommentarer

  1. Jessica

    Kan man undlade Sumak eller erstatte det med andet? 🙂

  2. 5 stars
    Vildt lækre spyd!

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)