Velkommen til Gourministeriet

Med Gourministeriet ønsker jeg at inspirere og dele mine bedste opskrifter, anretninger og madoplevelser med dig. Jeg vil komme med restaurant anbefalinger og ikke mindst en masse billeder af alt den skønne mad jeg/vi selv laver eller får serveret.

Gourministeriet
Gourministeriet – Passioneret madglad famile

“Jeg håber, at du vil finde en masse inspiration til din næste tur i køkkenet, – på min blog kan du finde alt fra nemme og lækre hverdagsretter, til de lidt større weekend projekter.”

Dianna Brinch

Herhjemme går vi meget op i gode råvarer, økologi og kvalitet, og vi sætter stor pris på at handle lokalt og støtte op om de mindre special butikker.
Ligeledes går vi går meget op i “stop madspild”, og laver rigtig mange lækre retter af rester fra køleskabet.

Vi sætter også stor pris på alt hvad vi selv kan bidrage med fra haven, og har derfor også fået høns i haven. Det er til stor fornøjelse for hele familien, og dejligt at kunne producere sine egne økologiske æg samtidig med at have de små tobenene venner trissende rundt i haven, – så hyggeligt.

Lidt om mig

Jeg startede Gourministeriet i september 2019, og siden har det virkelig taget fart. Det er blevet til en masse dejlige opskrifter, og en masse god aktivitet på både bloggen, Pinterest og på min Instagram profil.

Her serverer jeg en af sommerens favoritter – Koldskåls cheesecake

Jeg er gift med Jes, vi har været sammen siden 2007, – og har begge altid haft en forkærlighed for god mad.
Passionen er bestemt ikke blevet mindre med tiden, og kundskaberne er da også blevet væsentlig forbedret gennem årene😉

Sammen har vi to dejlige piger, – Alberte fra 2013 og Olivia fra 2016, samt vores engelske bulldog, Mogens.

Jeg håber du vil følge med, – kom gerne med kommentarer og spørgsmål på opskrifterne eller send en mail med en god idéer, – jeg svarer så hurtigt jeg kan.

Rigtig god fornøjelse😊

De beste hilsener
Dianna