Vandvilla / Overwater Villa - Ansagna Velavaru

Vandvilla / Overwater Villa - Ansagna Velavaru

Vandvillaerne på Angsana Velavaru ligger midt ude i koralrevet, – derfor skal du faktisk tage en båd derud. Den sejler ca. 1 gang i timen fra øen, så egentlig ikke noget problem, men tanken var alligevel ret fjern for os. Derfor afskrev vi også den mulighed at skulle bo derud da vi fandt ud af det, -simpelthen fordi tanken føltes for isoleret. 

MEN… det skal jeg altså lige love for at der blev lavet om på. 

Da vi var lidt over halvvejs i vores frie, bookede vi et bord til aftensmad på restauranten der ligger ude ved vandvillaerne.

Vi tog båden derud, det tog ikke mere end 5 minutter at sejle, – super hyggeligt tur. Og da vi trådte “i land” på broen, arh men wow… Vi var helt blæst bagover, – der var SÅ smukt, selv i mørke. 

Villaerne er store og flotte, smukt oplyst at lamper langs broen, – og det samme er vandet hele vejen rundt omkring på broen, så du har direkte kig til korallerne og det farverige liv under havets overflade.

Villaerne ligger med et godt mellemrum så der er masser af luft omkrig dig, og man føler sig på ingen måde “klemt” eller isoleret.

Vi skrev til vores kontakt person, midt i middagen (det kunne kun gå for stærkt;-)), at vi gerne ville prøve en vandvilla hvis det var muligt, – og det var det heldigvia.

Vi bookede en 2 værelses vandvilla, igen måtte vi liiige hoste op med lidt ekstra (vandvillaerne er dyrere end strandvillaerne), – men det skal vise sig at blive feriens Aller bedste beslutning.
De sidste 3 overnatninger tog vi i en vandvilla, og jeg har virkelig aldrig prøvet noget lignende. 

Det at bo midt ude i vandet, altså isoleret fra øen, – omgivelserne, havet, alt – det var helt igennem fantastisk.

Villaerne har tagterrasser, der er højt til loftet, kæmpe vinduer og det smukkeste lysindfald. De er store og rummelige, og simpelthen så lækkert indrettet.

Udendørsarealet er mindst ligeså fantastisk, – privat pool, stor terrasse og som sagt også en tagterrasse.

Vi savnede på ingen måde at komme ind til øen i de 4 dage vi var der, – dagene blev brugt i havet, i poolen og bare med at sidde og nyde havet og udsigten.
Idet det ligger midt i et koralrev var der det vildeste liv i havet, – vi så simpelthen så mange hajer, smukke farverige fisk, forskellige rokker, skildpadder og blæksprutter. Der var altid noget at kigge på. 

Derudover nød vi alle måltiderne på restauranten derude, – super lækkert a la carte menukort, hvor mad og drikke var inkluderet i All Dine pakken, – og igen det absolut sødeste personale.

Vi havde en fast tjener tilknyttet, og han var simpelthen fantastisk.

Hvad ville vi så vælge næste gang? Jo altså, vi drømmer lidt om at en ny tur skulle indholde et øhop, – så 6 dage på Angsana og 6 dag spå en anden ø.

Og der er vi 100% mest på en vandvilla i alle 6 dage, og ellers skulle det være 2 dage på strand og 4 dage på vandet – det var VIRKELIG ubeskriveligt derude

Billeder fra Overwater Villa

Vandvilla / Overwater Villa - Ansagna Velavaru
Vandvilla / Overwater Villa - Ansagna Velavaru
Vandvilla / Overwater Villa - Ansagna Velavaru
Vandvilla / Overwater Villa - Ansagna Velavaru
Vandvilla / Overwater Villa - Ansagna Velavaru
Vandvilla / Overwater Villa - Ansagna Velavaru

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gourministeriet følges af +178.000 på Instagram

Følg mig gerne på Instagram, og skriv endelig hvis du har spørgsmål til retterne.
Instagram