Lækker cremet fetadip, – eller whipped feta som det også kaldes.
Fetaen er rørt med græsk yoghurt, bagte hvidløg og citron, – og toppet med lækre bagte tomater.
Perfekt appetizer, til tapasbordet eller en let frokost.
Rørt feta tager ingen tid at lave i sig selv, – her er det de bagte tomater der hæver tiden en smule. Du kan også toppe den med oliven, ristede nødder og honning, eller bare en smule olie og friske urter.

Whipped feta – Rørt fetacreme med bagte tomater
Video af opskriften
Ingredienser
- 250 g feta
- 2 dl græsk yoghurt
- 1-2 fed hvidløg, – gerne bagt med tomaterne
- 1/2 citron, fintrevet skal heraf
- 1-2 tsk citronsaft
- Friskkværnet peber og en em smule salt
Bagte tomater
- 250 g cherrytomater
- Olivenolie
- Salt og evt. tørret oregano
Derudover
- Finthakket persille og chiliflager til toppen
Sådan gør du
Bagte tomater
- Læg tomaterne i et lille ovnfast fad, – dryp med olivenolie, flagesalt og evt. tørret basilikum.*Læg også gerne hvidløgene med her, så de kan bage med. Lad dem blive i skrællen, men skær bunden af.
- Bag tomaterne i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter. *Tomater og hvidløg kan også bages i en air fryer ved 190 grader i små 7-10 minutter. *Lad tomaterne køle let af mens dippen laves.
Whipped feta – Rørt fetacreme med bagte tomater
- Hæld fetaen i en minihakker med et par spiseskefulde af yoghurten, og kør den til fetaen er godt cremet.
- Tilsæt resten af yoghurten, citronsaft, citronskal, hvidløg (gerne bagt) og friskkværnet peber, – og kør den på minihakkeren til du har en lækker cremet konsistens. Smag til med salt.*Vær opmærksom på ikke at røre den for længe på minihakkeren, så vil du opleve at den måske bliver for tynd.
- Spred fetacremen ud på en tallerken og top med de bagte tomater samt olien fra disse, og drys med frisk persille, chiliflager og evt. tørret oregano.
