Stemning og sted
Logen er Ästad Vingårds klassiske bistro, - det uformelle alternativ til tasting-menuen på ÄNG, og den ligger på samme destination, så man går bare derover om aftenen. Vi spiste kl. 19.30 til 22.00, og det var simpelthen så afslappet og uformelt, med en dejlig stemning i lokalet.
Det er altså ikke bare en note til hotellet, - Logen er sin egen oplevelse. Og det er netop kontrasten til ÄNG, der gør den interessant. Du kan bo det samme sted og få to meget forskellige middage på to aftener. Den ene lang og koreograferet, den anden rolig og klassisk.
Menuen og formen
Middagen var bygget op omkring fire serveringer. Der var en fast snack til at begynde med, og derefter valgte vi selv forret, hovedret og dessert. Så det er en klassisk bistroform, hvor man stadig får en hel menu, men uden den lange koreografi fra en tasting-menu, og det passede os fint efter aftenen før.
Nu skal det siges, at menuen er lidt begrænset. To aftener på Logen ville være fint, men ikke fantastisk, - og det er ikke fordi noget trak ned, det er bare mere ukompliceret end ÄNG.
Det spiste vi
Aftenen begyndte med en lille snack med svampe i en grøn bouillon, og brød og smør på bordet. Af forretterne stod der blandt andet stenbiderrogn med creme fraiche, rødløg, citron og sprød kartoffelrösti på bordet hos os.
Og så hovedretterne - de var helt klart aftenens højdepunkt. Der var glaseret kød med kartoffelgratin, skalotteløg og tomater, og en ret med pak choi, kroketter og løgringe. Begge var vildt lækre, altså rigtig god bistromad. Velsmagende, ukompliceret og lige til den afslappede ramme. Til sidst en jordbærsorbet med friske jordbær og creme.
Vores klare erindring er gennemført mad med tydeligt fokus på gode råvarer, - ikke noget der prøver at være ÄNG, og det er netop pointen.
Vinen
Til maden drak vi en flaske Chablis Montée de Tonnerre Premier Cru 2022 fra Louis Jadot. Den kostede ca. 700 DKK, og middagen var inkluderet i vores opholdspris, så vinen var det eneste vi betalte for den aften.
Service
Betjeningen var rigtig god - rolig og meget venlig. Ingen stress, ingen lange ventetider, bare søde mennesker der lod aftenen glide, som den skulle efter en lang dag på vingården.
Pris og niveau
Middagen på Logen var en del af vores ophold, så den har vi ikke en separat regning på. Vinen lå på ca. 700 DKK for flasken. Så vil du vide, hvad en aften på Logen koster som løs gæst, så er det ikke noget vi kan svare på - men som del af opholdet fungerede det rigtig godt.
Vi kommer helt sikkert igen på Logen, - som den rolige aften nummer to på Ästad Vingård. Men opholdet uden ÄNG ville ikke være det samme, det fuldender ligesom det hele. Så vores anbefaling herfra er gourmetopholdet, hvor du får begge dele, og så nyder du Logen for det den er - rigtig god bistromad med en dejlig stemning.
Billeder fra besøget
Vores egne billeder, taget undervejs.
Højdepunkter
- Beliggenhed
- Ästad 10, Tvååker
- Det vi fik
- Snack med svampe i grøn bouillon, Brød og smør, Stenbiderrogn med creme fraiche, rødløg, citron og kartoffelrösti, Glaseret kød med kartoffelgratin, skalotteløg og tomater, Pak choi med kroketter og løgringe, Jordbærsorbet med friske jordbær og creme, Chablis Montée de Tonnerre Premier Cru 2022, Louis Jadot
- Highlights
- Hovedretterne var vildt lækre, Rolig, venlig og rigtig god betjening, Dejlig afslappet stemning, - det perfekte modspil til ÄNG, Middagen er inkluderet i opholdet
- Pris og værdi
- Middagen var inkluderet i opholdsprisen; en flaske Chablis Premier Cru kostede ca. 700 DKK.
- Stemning og service
- Stemning 4,0 · service 4,0 af 5