Den Røde Cottage - Private Dining

Professionelle kokke, hjemme i dit køkken, - har du prøvet det? Konceptet “private dining” er de seneste år blevet mere og mere kendt, og vi er vilde med det herhjemme.
Dianna - Gourministeriet
Dianna
Gourministeriet

Det at man kan sidde hjemme i sine vante omgivelser giver bare en helt særlig oplevelse, – når du samtidig får serveret den vildeste madoplevelse.

Vi havde i starten af februar fornøjelsen af, at have Simon fra Den røde Cottage ude og servere deres Prestige menu for os.
Vi havde samlet et hold venner, – stemningen var sat og Simon stod for den lækreste menu inkl. vine.

Fra start til slut blev vi forkælet med de mest velsmagende retter, – alle var blæst helt bagover.
Vi lage ud med blandede snacks, – Gillardeau østers med kaviar, sprøde tærter med tatar, æbleskiver med perlehøne og trøffel og sprød kartoffel med jomfruhummer.

Næste ret var dansk hummer med beurre blanc, – uden sammenligning én af de lækreste retter og den bedste beurre blanc jeg nogensinde har smagt.
Simon satte heldigvis ekstra sauce på bordet, – og skålene blev tømt.

Derefter stod den på stegt pighvar, – endnu en favorit, serveret med muslingesauce og caviar. Helt igennem de lækreste smage, og så smukt serveret.

Hovedretten var et stykke mørt og saftigt krogmodnet okse serveret med beder og trøffel.

Desserten var frisk med solbær, og samtidig med den lækreste fylde fra chokolade og hasselnødder.

Og til kaffen fik vi de fineste Petit Four, – eller, vi spiste dem faktisk dagen efter, for der var vennekredsen altså videre fra kaffestadiet og klar til Espresso Martinis 😉

Hold da op en fest det blev 🥳

Simon var fantastisk at have i køkkenet, – super engageret og professionel, men på en afslappende og helt nede på jorden måde.

Fantastisk mad serveret i de smukkeste anretninger og en service ud over det sædvanlige.

En kæmpe anbefaling herfra, og nu glæder jeg mig endnu mere til at skulle besøge deres restaurant en dag, – forhåbentlig over sommeren.

Den Røde Cottage - Private Dining

Den Røde Cottage
Strandvejen 550
2930 Klampenborg

Tlf.: +45 31 90 46 14
E-mail: info@denroedecottage.dk
Web: Denroedecottage.dk