Restaurant Salon i København

Kogekunst ud over det sædvanlige.

Retter med rødder i det franske og danske køkken, – smagfuldt og utrolig smukt.

Fra vi træder ind i restauranten bliver vi mødt af en varm og hyggelig atmosfære.
Indretningen er så smuk, – hele eventyrlig stemning.
Vi sad ved bord 12, – fantastisk plads når man har børnene med. Et rundt bord med en hjørnesofa og stole omkring.
Betjeningen er smilende og meget imødekommende, – og så søde og opmærksomme på børnene også.

Der er ingen fine fornemmelser, – en dejlig afslappet atmosfære i det smukkeste omgivelser.

Og maden, – en klasse for sig. Min mund løber i vand bare jeg tænker på det.

Vi lagde ud med lidt blandede snack med bobler til.
Oksetatar med caviar, vandballeæse med krabbe og en sprød Cordon bleu med komté. Utrolig lækkert, – og for mig en skøn måde at starte middagen på.

Derefter bestilte vi hovedretter, – aftenens højdepunkt på menuen.
Jes bestilte delfinen, – et stykke pighvar i butterdej med sort hummer og bisque.
WOW! Så smuk ret.
Og den smagte helt fantastisk, – jeg fik lov at smage 🙂
Jeg bestilte kyllingebryst med morkler, pommes pure og vin jaune sauce. Ind kom den smukkeste ret, – kyllingebryst pakket i en fars af morkler, på en bund af kartoffelpuré og med den vildeste sauce.
Det smagte fuldstændig fantastisk, og kyllingen var så mør og saftig.

Vi spurgte tjeneren om der var børnemenu, – og det har de faktisk altid. Den varierer fra dag til dag, – og den dag var der bøf eller stegt fisk.
Begge piger gik med stegt fisk med pommes til, – virkelig lækkert også.

Til dessert kunne vi ikke komme udenom deres ostemontre, – jeg elsker jo ost.
Her valgte vi 3 oste med tilbehør.
Smagte så dejligt, og jeg elsker når man selv kan vælge sine foretrukne oste.

Aftenen sluttede vi af med en cocktail i Nyhavn, – en helt vidunderlig aften.

Kæmpe anbefaling af Restaurant Salon, – det er virkelig et besøg værd.
Næste gang skal jeg uden tvivl have delfinen selv, – den er et kunstværk i sig selv.

Se videoen fra en fantastisk aften på Restaurant Salon
Dianna Brinch - Gourministeriet
Dianna Brinch
Gourministeriet

Billeder fra Restaurant Salon

Vores første besøg på Salon bliver bestemt ikke det sidst, - wow en oplevelse.
Dianna - Gourministeriet
Dianna
Gourministeriet.dk

Restaurant Salon CPH

Bredgade 63
1260 København

Tlf.: +45 33 15 10 60