The Standard Maldiverne

Hotellet | The Standard – Maldives

Vi boede på The Standard, – en fantastisk smuk lokation med det mest fantastiske personale. Altid hjælpsomme, søde og med et smil på læben, – og alle helt vanvittig gode til engelsk. En gæstfrihed som denne har jeg sgu aldrig oplevet før, – wow.

På resortet er der en “main restaurant” som er buffeten, – her spiser man både morgenmad, frokost og aftensmad. 
Der er en seperat børnemenu som børnene kan bestille fra uden beregning når man køber all inklusive, og også lidt traditionelle “café retter” til de voksne som man kan bestille, – dog mod betaling på trods af all inklusive. 
Buffeten var super fin, – lidt svært at se sammenhængen i retterne dog. Oftest var der mange kødretter/sauceretter, men så manglede der måske lidt variation i tilbehør. Retterne smagte godt, men der manglede lidt et “tema” hvis man kan sige det sådan, – og også variation i selve retterne, det var meget det samme/de samme smage man fik. Tallerkenen blev oftest sådan lidt en blandet landhandel og usammenhængende.
Der var 2 “stationer” der skiftedes lidt med at have risotto, pasta, suppe og sådan arabisk inspireret. Det var virkelig lækkert, men køen hertil var tid tider lang, – og 15 minutter i den varme som der også er om aftenen, den kan altså føles som en evighed 😃

Derudover er der 2 andre a la carte restauranter som du kan benytte til aftensmad. De kræver begge bord reservation, og de har hver åbent 3 dage om ugen, – forskud fra hinanden. De er som sådan ikke en del af all inklusive aftalen, – hvilket var lidt misvisende da vi bookede opholdet. Så det fungerer sådan at de voksne får en voucher på 50 USD, og så skal man selv betale det man spiser for derudover. Det fungerede som sådan helt fint, – men personligt har vi det sådan, at når pakken hedder all inklusive, så er det all inklusive – på alle restauranter.

Men tilbage til restauranterne, – de tog a la carte restauranter var VIRKELIG lækre. Suuuper lækker mad, og helt fantastiske lokationer.

Guda Guda – The Standard

Guda guda er en over-water restaurant, du sidder på bløde puder på gulvet under åben himmel, og får de lækreste maldiviske retter serveret, – kæmpe varme anbefalinger.
Menukortet rummer mange fiskeretter og “catch of the day” fanger de op fra det store akvarie inde på restauranten. Det fås ikke mere friskt.
Foretrækker du at sidde ved et bord, kan det også sagtens lade sig, – dette er dog under tag og ikke under åben himmel.
Der er direkte kig til køkkenet, – så man kan følge med hvis man har interesse i det.

Note: Deres spicy curry er virkelig spicy😉🔥

BBQ Shak – The Standard

Derudover er der BBQ Shak, – en restaurant der ligger på stranden. Du sidder med fødderne i sandet, stjerne himmelen over dig og de skønneste maldiviske toner kommer ud af højtaleren. Der er tændt op i den kæmpe grill der står i sandet, og der er bare en konstant vidunderlig duft af grill og varme sommeraftener i luften.


Maden her var også helt fantastisk, – lækre grillede kødretter, forskelligt tilbehør i form af salater, kartofler osv. – og bl.a. et do-it-yourself s’mores kit til bordet. Det var et kæmpe hit.

På begge a la carte restauranter kan børnene bestille gratis fra børnemenuen, – hvis du har bestilt all inklusive.
Drikkevarer, vand/sodavand, udvalgte drinks, øl og udvalgte vine er del af all inklusive.

Aktiviteter på The Standard

Stedet rummer også en lille “café område”, – der skal man selv betale hvis man vil have en sandwich, nachos eller lignende. Her får du ingen voucher, som på a la carte restauranterne.

På The Standard er der masser af muligheder for at dykke, – der er det smukkeste liv under havets overflade, og du kan også tage dykker certifikat på stedet. 

The Standard rummer derud over en bar oppe ved siden af receptionen, – her er der forskellige spil på bordene, og et hyggeligt udendørs område hvor man kan nyde solnedgangen og andre aktiviteter såsom movienight, lounge musik og lignende. 
Her er udvalgte drikkevarer del af all inklusive tilbuddet.

Der er også en Kids Club med forskelllige daglige aktiviteter, – det er dog ikke noget vores børn har lyst til, så den så vi ikke nærmere på.

Ude i vandet er der et “vandland” med en oppustelig forhindringsbane, – vores børn elskede det. 

Hele området er prydet af grøn beplantning, palmer og bare en vidunderlig autentisk jungle stemning. Du går til og fra restauranten enten langs stranden, eller på de bløde sandstier gennem “junglen”. Vi elskede det, – det var simpelthen fantastisk at alt transport foregik i bade fødder og med sand mellem tæerne. Jeg savner virkelig vores daglige gåture mellem stedets lokationer.

Du kan gå hele stranden rundt på ca. 15 minutter, vandet er krystal klart, – og der er masser af luft omkring dig.

Trods det relativt lille areal mærker du ikke meget til de andre gæster når du færdes på øen, – det er nemt at finde plads til sig selv og øen føles på ingen måde overfyldt. 

Vi skal helt sikkert til The Standard igen, – men først skal vi prøve nogle andre steder på Maldiverne. 
Men vi glæder os virkelig til at komme tilbage.

Rejsetips til Maldiverne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *