Nem og lækker bulgursalat, – frisk, syrlig og dejlig sommerlig.
Jeg er vild med de mange lækre og milde smage den indeholder, og så er den bare virkelig god og mættende. Vi bruger den oftest som tilbehør til noget kød, f.eks. køfte, det passer fantastisk godt sammen, eller en gang sprøde tortillas med dip.
Når årstiden er til det putter jeg gerne en stor håndfuld ramsløg i, det smager fantastisk, og så er det virkelig sundt.
Bulgursalat
Opskrift på lækker og velsmagende bulgursalat
Ingredienser
- Bulgursalat
- 2 dl bulgur
- 1/2 rødløg, finthakket
- 2 forårsløg, fintsnittet
- 8-10 cherrytomater i mindre stykker
- 3-4 store håndfulde persille, finthakket
- 1/2 rød peberfrugt, fintsnittet
- Marinade
- 1/2 dl olivenolie
- 1/2 citron, saft og skal heraf
- 1 fed hvidløg, presset eller fintrevet
- 2 cm rød chili, evt. uden kerner
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Kog bulgur som anvist på pakken, skyl derefter i kold vand og lad dem dræne i en sigte.
Hæld bulgur i en skål og tilsæt de øvrige ingredienser til salaten.
Bland ingredienserne til marinaden og vend den i salaten.
Sæt salaten på køl, og lad den gerne trække et par timer inden servering.
Noter
Finthak evt. 1/4 agurk, uden kerner, og put i salaten, det smager også virkelig godt.
