Langs den svenske kyst, kun 20 minutter fra Malmö, finder du Lomma Beach.
En fantastisk hyggelig havn som vi besøgte for første gang i sommeren 2023.
Vi lagde os til i kanalen, – tæt ved et lille ishus, Lomme Glassfabrik og med flere restauranter lige ved siden af.
Der emmer af feriestemning, – et skønt og livligt havnemiljø med masser af restauranter, god stemning og flot natur.
Vi var der kun et par dage, så vi nåede slet ikke at opleve så meget af Lomme som vi gerne ville, – men vi skal 100% tilbage igen.
Lomme Beach har en super flot strand. Den er belagt med det fineste sand, og græs banker bagved. Stranden er lang og åben, og for enden finder du en hyggelig lille café, Lomme Beach House.
Udover masser af restauranter gemmer byen på forskellige indkøbsmuligheder – det hele i gåafstand fra havnen og kanalen.
En ting du skal være opmærksom på, hvis du kommer i båd, – er placering af badefaciliteterne.
Lægger du dig i kanalen, – på siden længst væk fra havnen og tæt ved stranden, skal du faktisk gå hele vejen langs kanalen, over en bro og tilbage langs kanalen på den anden side, for at komme til badefaciliteterne.
Jeg tror det var en 1 god kilometer hver vej, – så er man dårligt gående, vil jeg anbefale at man lægger til i selve havnen, eller på modsatte side af kanalen, så man er på havne siden.
Der er mulighed for cykelleje, – og derudover så vi flere der havde medbragt gummibåde, så de kunne sejle fra den ene side af kanalen til den anden.
Der er virkelig mange restauranter i Lomma Beach, – både lige ved siden af og tæt ved havnen og andre lidt længere væk.