Lækker saftig nakkefilet, braiseret i øl, – med urter og grøntsager, wow for en mundfuld. Masser af smag, og en ret der er helt uimodståelig lækker både en hverdag (hvis tiden er til det), men bestemt også som gæstemad i en weekend.
Braiseret nakkefilet, – et fantastisk stykke kød. Saftigt og lækker, og en virkelig god måde at bruge en nakkefilet på, fremfor den klassiske puller pork (find min opskrift her) – selvom det jo også smager helt fantastisk.
Ølbraiseret nakkefilet kan serveres året rundt, – men på en kold efterårs- eller vinterdag, er der bare ikke noget der slår sådan en simre gryde ret.
Jeg serverer aller helst en god kartoffelmos til en braiseret nakkefilet, – men du kan også servere den med kogte kartofler, rodfrugt mos eller kogte ris.
Derudover kan du variere grøntsagerne som du serverer i retten (efter tilberedning), – den vil også tage sig super godt ud med broccoli, pastinakker og persillerødder, – eller stegte svampe på toppen.
Ølbraiseret nakkefilet med grøntsager og fløde
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Ølbraiseret nakkefilet – til tilberedning
- 1 nakkefilet på ca. 1,4 kg
- 2 store gulerødder
- 2 store løg, – eller 200 g skalotteløg
- 1 porrer
- 2 stængler bladselleri
- 4 fed hvidløg
- 1 håndfuld bredbladet persille
- 5 kviste timian
- 3 kviste rosmarin
- 2 tsk paprika
- 8 dl bouillon, – grønt eller kylling
- 4 dl mørk øl
- 50 g smør
- 2 spsk olivenolie
Derudover – til saucen
- 2 1/2 dl piskefløde
- 2 store gulerødder, skåret i skiver
- 1 porrer, skåret i skiver
- Maizena og en smule vand
Til servering
- 2 forårsløg, fintsnittet
- Bredbladet persille, finthakket
- Kartoffelmos – klik her – kogte ris eller kartofler
Sådan gør du
Ølbraiseret nakkefilet
- Rens og snit grøntsagerne groft, hak persillen og bind timian og rosmarin sammen i en lille buket.*Det skal give smag til retten, men sigtes fra til sidst.
- Varm smør og olie i en stor tykbundet gryde. Krydr nakkefileten med paprika, salt og peber, og brun den godt af på alle sider. Tag stegen op og læg den til side.
- I samme gryde steges grøntsagerne af, – start med løg, gulerødder, bladselleri og porrer og steg det af i 5 minutters tid. Tilsæt derefter hvidløg og persille, og steg med et par minutter. Krydr med friskkværnet peber.
- Hæld øllen over og læg urte buketten ved, – og lad det simre i 5 minutter.
- Læg stegen tilbage i gryden, hæld bouillonen ved, og lad nakkefileten simre under låg i ca. 4 timer. *Vend den en enkelt gang undervejs, – og tilsæt evt. mere bouillon hvis der er behov for det.*Nakkefileten skal kun være dækket af væde til ca. midt på stegen.
- Tag nakkefileten op, dæk den til med folie og læg den til side.
- Sig bouillonen igennem en finmasket sigte, og hæld bouillonen tilbage i gryden. *Grøntsagerne er meget udkogte på dette tidspunkt. Du kan vælge at genbruge noget af det, eller du kan kassere det, – det er op til dig.
- Skru godt op for bouillonen så den reducerer til ca. 8 dl. Skru derefter ned til middel varme, og tilsæt de friske snittede gulerødder og porrer så de koger med i ca. 10 minutter.
- Tilsæt fløden og lad saucen koge op, og juster derefter konsistensen med en smule maizena blandet med koldt vand.
- Smag saucen til med salt og peber, – og læg stegen tilbage heri.*Du kan også lægge stegen i et fad, og hælde saucen ved, – det er op til dig hvordan du vil servere den.
- Server retten toppet med masser af hakket persille og snittede forårsløg, – og med en god kartoffelmos, rodfrugtmos, ny kogte kartofler eller ris som tilbehør.
Hej ville man kunne skære nakke fillet i store tern som i din braseret okse med hvidvin og svampe opskrift istedet for at sætte hele stegen ned i gryden
Hej Peter
Det kan du sagtens gøre 🙂
Rigtig god fornøjelse 🙂
Dbh Dianna
Er en double ambree fra grimbergen mørk nok
Hejsa
Uha, den øl kender jeg desværre ikke, – men så længe det ikke er en lys hvede øl eller lignede, så er den hent sikkert perfekt til retten:)
Dbh Dianna
Hej Dianna
Det der med bouillon .. jeg har jo terninger
Men skal jeg koge vand og så lade dem opløse deri .. er det okay eller har du en bedre måde og lave bouillon på ? det jeg nu sikker på du har men det altid der jeg er i tvivl :O)
Kh. Sussanne
Hej Susanne
Du kan sagtens bare hælde vandet over og smide terningerne i gryden, – så opløses de deri:)
Så sparer man lidt på opvasken:)
Kh Dianna
Er ideen at man “plukker” af stegen når den serveres i gryden ?
Hej Hanne
Ja lige præcis, – men du kan altså også tage stegen op og selv plukke det i større stykker og servere det i et fad med saucen over:)
Giver du stegen 2 – 2 1/2 time vil den kunne skæres, og ikke være sådan “pulled” i konsistensen:)
Kh Dianna
Hej. Virkelig lækker ret.
Brug øl som er svag på humle, Doppelt Bock eller Belgiske mørk Dubbel eller Quadruppel som Rochefort 8 eller 10.
Hej Kent
Tusind tak for din besked, – hvor er det bare dejligt at høre 🙂
Og tak for fif mht. varianter af øl, – det må jeg prøve 🙂
Rigtig dejlig dag.
Dbh Dianna
Hej.
Det ser super lækkert ud! Hvis jeg vil lave stegen dagen før servering, hvordan genopvarmes stegen så?
Hej Sara
Stegen er jo stor, og tager derfor lidt tid at opvarme.
Varm den op i saucen, under låg – og tilsæt evt. ekstra bouillon, hvis saucen tykner for meget undervejs.
Kh Dianna
Kan retten fryses
Hejsa
Det kan den sagtens ja 🙂
Kh Dianna
Vi elsker den herhjemme:-)