Ølbraiseret nakkefilet - Opskrift på braiseret nakkefilet med øl

Ølbraiseret nakkefilet med grøntsager og fløde

Lækker saftig nakkefilet, braiseret i øl, – med urter og grøntsager, wow for en mundfuld. Masser af smag, og en ret der er helt uimodståelig lækker både en hverdag (hvis tiden er til det), men bestemt også som gæstemad i en weekend.
Braiseret nakkefilet, – et fantastisk stykke kød. Saftigt og lækker, og en virkelig god måde at bruge en nakkefilet på, fremfor den klassiske puller pork (find min opskrift her) – selvom det jo også smager helt fantastisk.
Ølbraiseret nakkefilet kan serveres året rundt, – men på en kold efterårs- eller vinterdag, er der bare ikke noget der slår sådan en simre gryde ret.
Jeg serverer aller helst en god kartoffelmos til en braiseret nakkefilet, – men du kan også servere den med kogte kartofler, rodfrugt mos eller kogte ris.
Derudover kan du variere grøntsagerne som du serverer i retten (efter tilberedning), – den vil også tage sig super godt ud med broccoli, pastinakker og persillerødder, – eller stegte svampe på toppen.

Ølbraiseret nakkefilet - Opskrift på braiseret nakkefilet med øl

Ølbraiseret nakkefilet med grøntsager og fløde

Opskrift på braiseret nakkefilet med øl og grøntsager.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
4.46 fra 46 stemmer
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Nøgleord: Braiseret, Nakkef, Simre mad, Simreretter
Samlet tid: 5 timer
Ændre antal6 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

Ølbraiseret nakkefilet – til tilberedning

  • 1 nakkefilet på ca. 1,4 kg
  • 50 g smør
  • 2 store løg – eller 200 g skalotteløg
  • 2 store gulerødder
  • 1 porrer
  • 2 stængler bladselleri
  • 4 fed hvidløg
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 5 kviste timian
  • 3 kviste rosmarin
  • 2 tsk paprika
  • 4 dl mørk øl
  • 8 dl bouillon, – grønt eller kylling
  • 2 spsk olivenolie

Derudover – til saucen

  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 2 store gulerødder, skåret i skiver
  • 1 porrer, skåret i skiver
  • Maizena og en smule vand

Til servering

Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

Ølbraiseret nakkefilet

  • Rens og snit grøntsagerne groft, hak persillen og bind timian og rosmarin sammen i en lille buket.
    *Det skal give smag til retten, men sigtes fra til sidst.
  • Varm smør og olie i en stor tykbundet gryde. Krydr nakkefileten med paprika, salt og peber, og brun den godt af på alle sider.
    Tag stegen op og læg den til side.
  • I samme gryde steges grøntsagerne af, – start med løg, gulerødder, bladselleri og porrer og steg det af i 5 minutters tid. Tilsæt derefter hvidløg og persille, og steg med et par minutter. Krydr med friskkværnet peber.
  • Hæld øllen over og læg urte buketten ved, – og lad det simre i 5 minutter.
  • Læg stegen tilbage i gryden, hæld bouillonen ved, og lad nakkefileten simre under låg i ca. 4 timer.
    *Vend den en enkelt gang undervejs, – og tilsæt evt. mere bouillon hvis der er behov for det.
    *Nakkefileten skal kun være dækket af væde til ca. midt på stegen.
  • Tag nakkefileten op, dæk den til med folie og læg den til side.
  • Sig bouillonen igennem en finmasket sigte, og hæld bouillonen tilbage i gryden.
    *Grøntsagerne er meget udkogte på dette tidspunkt. Du kan vælge at genbruge noget af det, eller du kan kassere det, – det er op til dig.
  • Skru godt op for bouillonen så den reducerer til ca. 8 dl. Skru derefter ned til middel varme, og tilsæt de friske snittede gulerødder og porrer så de koger med i ca. 10 minutter.
  • Tilsæt fløden og lad saucen koge op, og juster derefter konsistensen med en smule maizena blandet med koldt vand.
  • Smag saucen til med salt og peber, – og læg stegen tilbage heri.
    *Du kan også lægge stegen i et fad, og hælde saucen ved, – det er op til dig hvordan du vil servere den.
  • Server retten toppet med masser af hakket persille og snittede forårsløg, – og med en god kartoffelmos, rodfrugtmos, ny kogte kartofler eller ris som tilbehør.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Ølbraiseret nakkefilet - Opskrift på braiseret nakkefilet med øl
Ølbraiseret nakkefilet – Opskrift på braiseret nakkefilet med øl

Kommentarer

  1. Melanie Rosenkjær

    Hejsa – Der er købt ind til en ordentlig omgang af denne ølbrasserede nakkefilet. Den skal i ovnen i morgen … 2,1 kg… jeg tænker som en hel steg og så trække det fra hinanden til sidst. Hvor lang tid skal det have i ovnen? På hvor meget ?

    • Hej Melanie

      Hvor lyder det lækkert:)

      Du kan sagtens lave den i ovnen. Jeg plejer at gå med 130 grader og så 5-7 timer – med låg på.
      Så skulle den være super fin:)
      Og den kan også sagtens stå længere hvis der er behov for det – hold blot øje om den skal have mere bouillon:)
      Tiden i ovnen er fra der hvor den ellers ville simre på kogepladen:)

      Håber det bliver godt:)

      Kh Dianna

  2. Fru P

    Jeg skal lave det til 18 mennesker, men har ikke kæmpe gryde. Kan jeg lave det i ovnen, og bruge staniol som låg?

  3. Marianne

    Hej
    Kan jeg lave den i stegeso og hvor længe skal den så have

    • Hej Marianne

      Det kan du sagtens, og jeg vil vurdere at stegetiden er den samme. Ville gå med 120 grader i ovn 🙂

      Kh Dianna

  4. Cathrine

    Jeg skar kødet i store tern. Efter tre timer tog jeg kødet op. Blendede alle grøntsager, smagte til, jævnede lidt og så retur med kødet. Mums! Tak for inspiration ☀️

  5. Cathrine B

    Fantastisk ret. Jeg skar kødet i store tern. Når det har stegt et par timer, tager jeg kød op og blender grøntsagerne – smager til – lidt fløde og så retur med kød. Mums. Tak for inspiration ☀️

  6. Linda

    hvilken mørk øl vil du anbefale

  7. Jakob

    Hvis nakkefileten er på 2,3 kg (i stedet for 1,4 kg), ændrer dette så på tiden hvor den står og simre (de ca. 4 timer)? Og hvis det er tilfældet, hvor meget ekstra tid skal man påregne?
    Glæder mig til at teste opskriften.

    • Hej Jakob

      Tusind tak for din besked 🙂
      Jeg ville nok vælge at dele stegen i 2, når den er så stor. På den måde får du også flere brunede flader, som også vil bidrage med en masse smag.
      Jeg er faktisk også begyndt at lave retten, hvor jeg skærer kødet ud i store stykker på ca. 200/250 gram gram stykket – bruner dem godt af, og tilbereder dem på samme måde som i opskriften her. Så er de “serverings klar” i størrelsen og det bliver bare super lækkert 🙂

      Kh Dianna

      • Jeanette S. Jakobsen

        Hej Dianna
        Når du skærer kødet i stykker á 200 gram’ ish vil du så stadig give det 4 timer?
        Mvh Jeanette

        • Hej Jeanette

          Ja det kan du sagtens gøre. 3 timer er også nok, men det kan snildt stå længere. Jeg gav det +5 timer en dag, virkelig lækkert og MEGET mørt 🙂

          Kh Dianna

  8. Jytte

    5 stars
    Vi elsker den herhjemme:-)

  9. Fru Larsen

    Kan retten fryses

  10. Hej.

    Det ser super lækkert ud! Hvis jeg vil lave stegen dagen før servering, hvordan genopvarmes stegen så?

    • Hej Sara

      Stegen er jo stor, og tager derfor lidt tid at opvarme.
      Varm den op i saucen, under låg – og tilsæt evt. ekstra bouillon, hvis saucen tykner for meget undervejs.

      Kh Dianna

  11. 5 stars
    Hej. Virkelig lækker ret.
    Brug øl som er svag på humle, Doppelt Bock eller Belgiske mørk Dubbel eller Quadruppel som Rochefort 8 eller 10.

    • Hej Kent

      Tusind tak for din besked, – hvor er det bare dejligt at høre 🙂
      Og tak for fif mht. varianter af øl, – det må jeg prøve 🙂

      Rigtig dejlig dag.

      Dbh Dianna

  12. Hanne

    Er ideen at man “plukker” af stegen når den serveres i gryden ?

    • Hej Hanne

      Ja lige præcis, – men du kan altså også tage stegen op og selv plukke det i større stykker og servere det i et fad med saucen over:)
      Giver du stegen 2 – 2 1/2 time vil den kunne skæres, og ikke være sådan “pulled” i konsistensen:)

      Kh Dianna

    • 5 stars
      Jeg er 80 år og kan ligefrem dufte, når min mor lavede denne ret så god – tak

  13. Sussanne

    Hej Dianna
    Det der med bouillon .. jeg har jo terninger
    Men skal jeg koge vand og så lade dem opløse deri .. er det okay eller har du en bedre måde og lave bouillon på ? det jeg nu sikker på du har men det altid der jeg er i tvivl :O)
    Kh. Sussanne

    • Hej Susanne

      Du kan sagtens bare hælde vandet over og smide terningerne i gryden, – så opløses de deri:)
      Så sparer man lidt på opvasken:)

      Kh Dianna

  14. Anonym

    Er en double ambree fra grimbergen mørk nok

    • Hejsa

      Uha, den øl kender jeg desværre ikke, – men så længe det ikke er en lys hvede øl eller lignede, så er den hent sikkert perfekt til retten:)

      Dbh Dianna

  15. Peter

    Hej ville man kunne skære nakke fillet i store tern som i din braseret okse med hvidvin og svampe opskrift istedet for at sætte hele stegen ned i gryden

Skriv et svar til Dianna Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)