Hjemmelavet kebak - Opskrift på hjemmelavet kebab af lam

Hjemmelavet pita kebab

Lækker hjemmelavet kebab, – nemt og super lækkert.
Denne kebab lavede vi efter vi fik lammekølle en dag, der var en masse kød tilovers, og det blev altså til denne lækre opskrift.
Hjemmelavet kebab kan laves af både fersk kød eller rester af andet kød. Denne opskrift tager udgangspunkt i kødrester, bruger man fersk kød er fremgangsmåden egentlig den samme, stegetiden er blot et par minutter længere.

Hjemmelavet kebab i pita

By Dianna Brinch Personer: 4
Tid: 1 time.

Opskrift på hjemmelavet kebab i friskbagte pitabrød

Ingredienser

  • Pitabrød
  • 25 g gær
  • 3 dl lunken vand
  • 100 g durummel
  • 350 g pizza mel, tipo 00
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk olivenolie
  • Fyld
  • 600 g kødrester (eller fersk kød), skåret i tynde skiver
  • 2 spsk kebabkrydderi, - prøv vores opskrift på lækker hjemmelavet kebabkrydderi
  • Olivenolie til stegning
  • Evt. lidt salt og peber
  • Grøntsager, - vi bruger romainesalat, agurk, tomater, peberfrugt og løg
  • Creme fraiche dressing
  • 3 1/2 dl creme fraiche
  • 2 spsk mayonnaise
  • 1/2 - 1 tsk løgpulber
  • 1 stor bdt purløg, finthakket
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

1

Pitabrød Opløs gæren i den lune vand og tilsæt sukker og salt.

2

Tilsæt durummel og derefter pizzamel lidt ad gangen. Rør dejen til den slipper skålen, - ca. 5-8 min.

3

Lad dejen hæve 1/2 time et lunt sted.

4

Del dejen i 6 lige store stykker der hver formes til en bolle. Rul hver bolle ud med en kagerulle til en diameter på ca 16 cm. Læg brødene på 2 bageplader beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 15 min. med et fugtigt klæde over.

5

Bag pitabrødene i ca. 6-8 min, i en forvarmet ovn ved. 230 grader, og lad dem derefter hvile på en rist inden servering.

6

Creme fraiche dressing Bland alle ingredienserne til dressingen og smag til med salt og peber. Stil den på køl til maden skal serveres.

7

Fyld Steg kødet på en varm pande med en god sjat olie. Tilsæt kebabkrydderi og lad kødet stege gylden ved middel varme. Smag til om der skal tilsættes yderligere kebabkrydderi eller salt og peber.

8

Server de lune pitabrød med masser grøntsager, hjemmelavet kebab og creme fraiche dressing.

Opskrift på hjemmelavet kebab i friskbagte pitabrød
Hjemmelavet kebab af rester af lammekølle.
Hjemmelavet kebak - Opskrift på hjemmelavet kebab af lam
Hjemmelavet kebak – Opskrift på hjemmelavet kebab af lam

Kommentarer

  1. Virkelig god opskrift.
    Krydderiblandningen er meget fin.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*