Åben lasagne med kantareller, pancetta og burrata - Nem pastaret

Åben lasagne med kantareller, pancetta og burrata

Denne åbne lasagne med kantareller, pancetta og burrata er en sand smagsoplevelse.
Retten er super nem at lave, og den kan serveres både som en elegant forret eller en lettere hovedret.
Lasagnen samles direkte på tallerkenen med sprød pancetta, smørstegte kantareller, rucola og cremet burrata, der fordeles mellem hvert lag af lasagneplader.
De smørstegte kantareller giver en skøn dybde, mens burrataen tilføjer en luksuriøs cremethed, der balancerer retten perfekt.
Top lasagnen med lidt af det smør, kantarellerne er stegt i, og afslut med et strejf friskkværnet peber – det er simpelthen prikken over i’et.

Åben lasagne – Konceptet
Åben lasagne er et genialt koncept, når du vil lave en smuk og velsmagende ret uden alt for meget besvær.
I stedet for den klassiske, ovnbagte lasagne, hvor lagene bygges op og bages sammen, samler man her lasagnen direkte på tallerkenen.
Det kræver minimal tilberedning, da du blot koger lasagnepladerne og tilbereder fyldet – og så er retten klar til at blive anrettet.
Med en åben lasagne får du en let og elegant ret, der både ser flot ud og smager fantastisk, samtidig med at du sparer tid i køkkenet.
Perfekt til travle hverdage eller når du vil imponere dine gæster uden at skulle bruge timer ved komfuret.

Åben lasagne med kantareller, pancetta og burrata - Nem pastaret

Åben lasagne med kantareller, pancetta og burrata

Opskrift på nem åben lasagne med med smørstegte kantareller, sprød pancetta og cremet burrata.
Portionen er i hovedretsstørrelse.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 1 stemme
Ret: Forret, Frokost, Hovedret
Køkken: Italiensk
Nøgleord: Åben lasagne, Åben ravioli, Kantareller, Nem pasta
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, skriv private noter og brug den smarte indkøbsliste — alt samlet i Gourministeriets app.
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 250 g pancetta
  • 100 g smør
  • 350 g kantareller
  • 1 pk friske lasagneplader
  • 3 burrata oste
  • 70 g rucola
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olie
Gourministeriet
Lav denne opskrift i appen
Trin-for-trin med skærmen tændt, tilføj til madplan og indkøbsliste med ét tryk.
Åbn i app

Fremgangsmåde

  • Rens kantarellerne grundigt. Er de meget store skal du skære eller plukke dem ud i mindre stykker.
  • Skær lasagnepladen ud i stykker på ca. 9 cm i bredden – beregn 3 stk pr. person.
    Du kan også bruge tørre plader, bemærk de skal koge længere end de friske.
  • Skær pancetta I tern, og steg den sprød, evt. i en smule olie, på en pande.
    Læg den til side og tør panden af.
  • På samme pande smeltes smørret, og kantarellerne steges ved middel varme til de er gyldne og lækre. Krydr med en smule salt og friskkværnet peber, og hæld pancettaen tilbage på panden. Lad det stå ved lavt blus.
  • Kog imens lasagne pladerne al dente – ca. 3-4 minutter, og dræn dem derefter for væde. Vend dem med en smule olie, så de ikke klæber sammen.
  • Saml de åbne lasagner ved at fordele lidt fyld imellem hvert lag – se evt. videoen over opskriften.
    Start med lidt svampe, pancetta og rucola i bunden, læg en lasagne plade halv over (så den kan foldes), og læg lidt burrata på denne sammen med lidt af det andet fyld.
    Fold pladen ind over og læg en smule fyld igen. Du behøver ikke have alle elementer imellem hvert lag – og brug kun en smule så ikke lasagnen bliver for høj.
    Fortsæt til du har brugt 3 lasagneplader til hver servering.
    Hæld en smule af smørret fra panden over toppen, og krydr med friskkværnet peber inden servering.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Gourministeriet
Gourministeriet som app
Alt det du elsker ved Gourministeriet — uden reklamer, hurtigere og altid ved hånden.
Annoncefri
Alle opskrifter
Ugens madplan
Smart indkøbsliste
Gem favoritter
Hurtig søgning
Åbn appen
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Virker på iPhone, iPad og Android
Se Premium funktioner →
Gourministeriet
Se opskriften i Gourministeriets appAnnoncefri · Madplan · Indkøbsliste · Trin-for-trin
Åbn i app
iPhone · iPad · Android

Kommentarer

  1. Anonym

    P

  2. Hej
    Kan man lave retten på forhånd og lune i ovn ?
    Mvh Ulla
    Nb tak for de gode opskrifter

    • Hej Ulla

      Det tror jeg desværre ikke vil fungere – men har ikke prøvet 🙂

      Tak fordi du følger med 🙂

      Kh Dianna

  3. Jeg vil prøve at lave denne ret til nytårsaften, den lyder vildt lækker.
    Kan man erstatte pancetta med noget andet, hvis man ikke spiser kød?

  4. Anonym

    Den smager fantastisk. Har lavet den 2 gange nu, også med svampemix, vildt god.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)