Chilidressing - Opskrift på mild og cremet chilidressing

Chilidressing

Lækker cremet chilidressing, men en skøn mild smag af chili, – perfekt i alle former for pita og wraps, på en god salat, til chips eller til et stykke kød.
Chilidressing er gået hen og blevet én af mine yndlingsdressinger, – og jeg skriver “én af”, da jeg elsker dressing og derfor har mange favoritter.
Men denne skønne variation med en mild smag af chili er bare helt fantastisk, – virkelig lækker i pita, wraps og på salater. Den er virkelig heller ikke dårlig til en stor skål chips skal jeg lige hilse at fortælle 😉
Vi havde købt en chilidressing i et supermarked en dag, og den smagte virkelig dejligt, derfor satte jeg mig for, at jeg ville lave én der smagte ligesådan, og det blev til denne skønne variation.
Den kan justeres i styrken med chilisauce, så smag til så den får den styrke du selv foretrækker. Jeg bruger en chilisauce der hedder Tabasco sriracha, – den har en skøn let røget smag.

Chilidressing - Opskrift på mild og cremet chilidressing

Chilidressing

Opskrift på cremet chilidressing, mild og lækker.
4.85 fra 13 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Tilbehør
Køkken: Gourministeriet
Samlet tid: 5 minutter
Antal: 4 Personer

Ingredienser

  • 3 dl

    creme fraiche

  • 1 dl

    god mayonnaise, - jeg bruger Hellmanns

  • 4 spsk

    ketchup

  • 1 tsk mild chilipulver
  • 1/2 tsk

    hvidløgspulver

  • 1/2 tsk

    løg pulver

  • 1/2 tsk

    chilisauce, - jeg bruger Tabasco sriracha sauce (smag selv til alt efter ønskede styrke)

  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne til dressingen undtagen tabasco, salt og peber.
  • Rør godt sammen og smag til med salt og peber, og juster til sidst styrken med tabasco. Jeg foretrækker personligt at den lige akkurat prikker en smule uden at være stærk.
  • Opbevar på køl til den skal serveres.

Kommentarer

  1. Pingback: Hjemmelavet holiday dip - Opskrift på holiday dip

  2. Pingback: Pulled lamb salat - Opskrift med kål, pesto og chilidressing

  3. Pingback: Tortillas med hvidløgsrejer - Mexicansk tacos med hvidløgsrejer

  4. Mahita

    5 stars
    Jätte bra recept. Har provat & det blev succés även för de mest kräsna i familjen.

  5. Camilla Kirkegaard

    Hej hvor køber du sød chilipulver henne?

    • Hej Camilla

      Arh det er mild chilipulver, – jeg har rettet navnet:)
      Jeg bruger fra Santa Maria, den hedder styrke 2:)

      Dbh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)