
One pot spicy lasagnesuppe, – cremet, fyldig og mega lækker.
Lasagnesuppe, uhmmm – perfekt comfortfood til en overskyet grådag eller en solrig sommerdag, den klæder simpelthen alle årstider.
Suppen er pakket med smag. Godt med krydderier, hvidløg og tomat, – en sjat fløde, parmesan og chili som giver en rigtig lækker dybde til suppen.
Prøv at toppe din lasagnesuppe med burrata, – nøøøøj det er godt. Og ellers kan du bruge creme fraiche, ricotta, mozzarella eller lignede. Du kan naturligvis også undlade at toppe den med noget 🙂

Spicy cremet lasagnesuppe
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 600 g hakket oksekød
- 300 g pasta, evt. lasagneplader knækket i stykker
- 1 løg, finthakket
- 1 gulerod, skåret i små tern
- 2 stilke bladselleri, skåret i små tern
- 4 fed hvidløg, revet eller presset
- 1 håndfuld friske basilikumblade
- 1 l oksebouillon – måske en smule mere
- 2 ds hakkede tomater
- 4 spsk tomatkoncentrat
- 1 dl fløde
- 70 g parmesan, fintrevet
- 1 tsk basilikum
- 1 tsk oregano
- 1/2 tsk timian
- 1/2 tsk rosmarin
- 1/2-1 tsk chiliflager
- Olivenolie
- Salt og peber
- Evt. frisk burrata til toppen
Sådan gør du
- Varm en sjat olie i en stor gryde, og svits grøntsagerne heri, til løgene er klare.
- Tilsæt kødet, og brun dette godt af. Krydr med salt og peber.
- Hæld krydderierne over, og varm dem igennem et minuts tid, og gør det sammen med tomatkoncentraten.
- Hæld bouillon og de hakkede tomater over, og lad suppen simre ved middel varme i 15-20 minutter, – så sikrer du alle ingredienser får lov at udvikle sig i smagen.*Har du travlt kan du droppe dette step, men det er naturligvis med til at fremhæve smagen i suppen.
- Hæld pastaen i suppen, og kog til pastaen al dente, – det tager ofte et par minutter mere end beskrevet på posen. Tilsæt evt. mere bouillon hvis der er behov for det, – det kommer an på pastatype og kogetid.
- Hæld fløde, parmesan og frisk basilikum ved, – og varm suppen igennem.
- Smag lasagnesuppen til med salt og peber, og tilsæt evt. mere chili, hvis suppen ønskes mere spicy.
- Server lasagnesuppen toppet med frisk burrata, creme fraiche, en klat ricotta, mozzarella eller lignende, og drys med frisk basilikum, lidt persille eller andet grønt, og et drys chili.


Nemt og lækkert. Jeg kan dog aldrig finde noget burrata.
Hej Cecilie
Hvor dejligt du kan lide den:)
Burrata synes jeg de har de fleste steder efterhånden, – netto, Føtex, Kvickly, Meny og Rema:)
Kh Dianna
Hei
Så mange gode oppskrifter
I noen av oppskriftene dine står der 2 ds = hva vil det si på norsk ?
Hej Hilde
Tusind tak 🙂
ds er en forkortelse for dåse – så det vil oftest være i forbindelse med hakkede tomater, bønner eller lignende 🙂
Kh Dianna
Ser dejlig ud, har du en ide til at lave den uden kød (evt. erstatning). Jeg har vegetarer i familien. Rigtig godt nytår!