Tag smagsløgene med på en kulinarisk rejse til Thailand med denne hjertevarmende rød karry suppe. Denne suppe er en skøn smagseksplosion, der forener det bedste fra det thailandske køkken – den rige og cremede kokosmælk, det saftige hakket oksekød, og de friske, sprøde grøntsager. Det hele bindes sammen af den autentiske smag af rød karry, ingefær, hvidløg, og frisk lime, der sikrer en perfekt balance mellem sødme, syrlighed, og umami fra fiskesaucen.
Tilføjelsen af nudler gør denne suppe til et mættende måltid, der både kan nydes i hverdagen eller når du har lyst til at forkæle dig selv og dine nærmeste med noget særligt. Toppet med knasende peanuts, frisk forårsløg, eller aromatisk koriander for dem, der ønsker det, bliver hver skefuld en ny opdagelse af smage og teksturer.
Rød karrysuppe med hakket oksekød
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 400 g hakket oksekød
- 1 løg, halveret og skåret i strimler
- 3 fed hvidløg, finthakket
- 4 cm ingefær, finthakket
- 4 tynde gulerødder, skåret i skiver
- 2-3 spsk rød karrypasta
- 2 spsk tomatkoncentrat
- 8 dl bouillon, kylling eller grønt
- 1 ds kokosmælk á 400 ml
- 5 kaffir limeblade
- 125 g sugarsnaps, halveret
- 1 rød peber, skåret i tern
- 1 lime, saften heraf
- 1 spsk brun farin
- 1 1/2 tsk fiskesauce
- Salt og friskkværnet peber
- Olie
Til servering
- nudler
- Forårsløg, fintsnittet
- Peanuts
Sådan gør du
- Varm en gryde op, og brun kødet godt af i en sjat olie. Krydr med salt og friskkværnet peber.
- Tilsæt løgene og steg dem klare, og tilsæt derefter gulerødder, hvidløg og ingefær. Varm det igennem et par minutter.
- Tilsæt tomatkoncentrat og rød karry, og rør det godt sammen i et minuts tid.
- Hæld bouillon, kokosmælken og kaffir bladene ved, og lad suppen små koge i små 10 minutter.
- Tilsæt derefter peberfrugt og sugarsnaps, og varm det med i 5 minutters tid.
- Kog imens nudlerne som beskrevet på pakken.
- Tilsæt fiskesauce, og smag suppe til med friskpresset limesaft, brun farin, salt og friskkværnet peber.
- Hæls suppen i en skål sammen med nudlerne, og top med hakkede peanuts og friske forårsløg.
Virkelig lækkert og spicy på en god måde.
Hej Mia
Tusind tak for din flott anmeldelse 🙂
Kh Dianna
Virkelig lækker. Det er en af dem der skal gemmes . Rigtig god smag .
Lavede den uden limeblade og uden ingefær.
Det smagte rigtig godt!
Hej Simon
Dejligt den smagte dig – tak fordi du skriver det 🙂
Kh Dianna