Opskrift på nem og lækker pasta med kødboller vendt i en cremet tomatsauce. Masser af smag, mild og lækker, – en ret for hele familien.
Kødbollerne kan også bruges til denne rød thai karry med kødboller eller pasta med kødboller i cremet svampesauce, – så lav gerne dobbelt portion, så har du til et nemt og lækkert måltid i løbet af ugen.
Pasta med kødboller i cremet tomatsauce
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Cremet tomatsauce
- 150 g panchetta (eller bacon) – skåret i små tern
- 1 stort løg, finthakket
- 3 fed hvidløg, revet eller presset
- 5 stilke basilikum, bladene heraf – finthakket
- 1 ds hakkede tomater
- 2 1/2 dl piskefløde eller creme fine
- 1 dl bouillon
- 80 g parmesan, fintrevet
- 2 spsk tomatkoncentrat
- 1 tsk basilikum
- 1/2 tsk oregano
- 1/2 tsk mild chilipulver
- Salt og peber
- Olie
Kødboller
- 300 g hakket oksekød
- 300 g hakket svinekød (kan erstattes af oksekød)
- 1 løg, finthakket
- 1-2 fed hvidløg, revet eller presset
- 1 æg
- 2 spsk rasp
- Salt og peber – beregn ca. 1 tsk salt pr. 500 g kød
- 1 dl hvedemel (til at rulle kødbollerne i)
- Rapsolie
Derudover
- Spaghetti eller anden pasta
- Fintrevet parmesan til toppen
- Hakket basilikum eller persille til toppen
Sådan gør du
Kødboller
- Rør farsen sammen, – bland kødet i en skål og tilsæt æg, løg, hvidløg og rasp, og krydr med salt og peber.
- Form farsen til små kødboller og rul dem i melet, – bare et tyndt lag.
- Steg kødbollerne ved middel varme, i en god sjat olie. De skal kun brunes, da de tilbereder færdigt i saucen. Læg dem løbende til side på en tallerken.
- Fjern eventuelle urenheder fra panden, – og benyt samme pande til at lave saucen på.
Cremet tomatsauce
- Steg panchetaen gylden og sprød på panden. Mangler der fedtstof tilsætter du blot en smule olie.
- Tilsæt løg og hvidløg og steg dem klare sammen med panchettaen.
- Tilsæt tomatkoncentrat og lad det stege med et par minutter.
- Hæld de flåede tomater over sammen med fløden, hakket basilikum, bouillon, parmesan og krydderierne og varm op.
- Læg kødbollerne tilbage i saucen, – og lad dem koge færdigt i saucen ved middel varme, i ca. 10-15 min.
- Kog i mellemtiden pastaen al dente, og dræn den for væde. Gem evt. en dl kogevand, som du kan justere konsistensen med.
- Smag tomatsaucen til med salt og friskkværnet peber, og vend pastaen i saucen.
- Server retten toppet med fintrevet parmesan og et drys frisk persille eller basilikum.
Virkelig lækkert.
Rigtig lækker og cremet ret – kødbollerne er lige i skabet, og smager ekstra godt hvis man river en smule parmesan ost i farsen 🙂
Hej Julia
Fantastisk at høre, tak:)
Og god ide med parmesanen, – den skal man aldrig spare på;-)
Kh Dianna
Min søn,s kommentar til pasta med kødboller , den er helt gourmet
Hej Jenna
Ej er det rigtigt 🙂
Det er jeg bare super glad for at høre, – det må betyde den var godkendt 🙂
Tusind tak for din besked og rigtig dejlig dag 🙂
Kh Dianna
Himmelsk!
Hej Henriette
Tusind tusind tak for de søde ord 🙂
Kh Dianna
Hvilken bouillon bruger du? 🙂
Hej Dani
Jeg bruger oftest grøntsagsbouillon eller kylling, – men okse kan også bruges 🙂
Dhu Dianna
Virkelig god og super lækker ret!
Hej Lars
Det er jeg virkelig glad for at høre, – tusind tak fordi du skriver det:)
Dbh Dianna
Virkelig lækker ret
Hej Michelle
Det er jeg virkelig glad for at høre, – tusind tak 🙂
Kh Dianna
Den er helt fantastisk denne smukke ret – tak til Dianna
Hej Lars
Hold op hvor er det bare helt fantastisk at høre, – tusind tak for din dejlige besked:)
Rigtig dejlig dag:)
Kh Dianna
Lækkert
Hej Jytte
Tusind tak for de søde ord:)
Dbh Dianna
God ret – min mand var mega begejstret
Hej Elin
Åhhh hvor godt at høre, tusind tak 🙂
Dbh Dianna
Smager fantastisk – er blevet vores ynglings pastaret. Tak for det 🙂
Hej Tina
Hvor er det bare dejligt at høre, – tusind tak for din besked 🙂
Kh Dianna
Virkelig lækker Lady og Vagabondons ret.
Hej Helle
Tusind tak for din besked, – hvor er det dejligt at høre 🙂
Kh Dianna
Meeega lækker
Hej
Kan jeg bruge creme fraiche i stedet for fløde?
Hej Sanne
Uhhh det har jeg ikke prøvet, kan være nervøs for at den gryner.
Så hellere en cremefine eller linende 🙂
Kh Dianna
Super lækker
Og hvis man vil, kan kødboller sagtens udelades.
Hejsa
Tusind tak for din besked, det er jeg glad for at høre 🙂
Kh Dianna
Smager fantastisk⭐️
Tusind tak Trine 🙂
Kh Dianna
Hej
Hvor meget spaghetti/pasta beregner du til denne portion?
Hej Morten
Til 4 personer plejer jeg at lave 500 gram 🙂
Kh Dianna
Virkelig god smag og så Italiano
Tusind tak for de søde ord Louise 🙂
Kh Dianna