Super lækker pastaret med hjemmelavede kødboller tilberedt i cremet svampesauce, – så meget smag og super enkelt.
Mange spørger ofte om hvidvinen kan undlades i mine pastaretter, og ja, det kan den sagtens. Den giver naturligvis en super god smagt til retten, og alkoholen bliver brændt af, så den kan også sagtens serveres for det yngre publikum. Men – vil du gerne undlade vinen, så tilsætter du blot en lidt ekstra bouillon, og smager til med en smule citron inden servering, for at få lidt syre ind i retten.
Lav evt. dobbeltportion af kødbollerne og server dem i denne lækre karry ret – Kødboller i rød karry eller pasta med kødboller i cremet tomatsauce.
Pasta med kødboller i cremet svampesauce
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Kødboller
- 300 g hakket oksekød
- 300 g hakket svinekød (kan erstattes af oksekød)
- 1 løg, finthakket
- 1-2 fed hvidløg, revet eller presset
- 1 æg
- 2 spsk rasp
- Salt og peber – beregn ca. 1 tsk salt pr. 500 g kød
- 1 dl hvedemel (til at rulle kødbollerne i)
- Rapsolie
Svampesauce
- 250 g svampe, skåret i skiver – portobello eller champignon
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, revet eller presset
- 100 g parmesan, fintrevet
- 1 1/2 dl hvidvin
- 2 1/2 dl bouillon – jeg bruger okse
- 2 1/2 dl fløde eller creme fine
- Salt og peber
Derudover
- 500 g spaghetti eller linguine
- Evt. finthakket persille til toppen
Sådan gør du
Kødboller
- Rør farsen sammen, – bland kødet i en skål og tilsæt æg, løg, hvidløg og rasp, og krydr med salt og peber.
- Form farsen til små kødboller og rul dem i melet, – bare et tyndt lag.
- Steg kødbollerne ved middel varme, i en god sjat olie. De skal kun brunes, da de tilbereder færdigt i saucen. Læg dem løbende til side på en tallerken.
- Fjern eventuelle urenheder fra panden, – og benyt samme pande til at lave saucen på.
Svampesauce
- Steg svampene af i olien fra kødbollerne, eller tilsæt en smule mere ved behov.
- Tilsæt løg og hvidløg, og lad det stege med et par minutter.
- Hæld hvidvinen over, og lad den reducere til det halve.
- Tilsæt bouillon, fløde og parmesan, – læg kødbollerne tilbage i panden og lad saucen simre ved middel varme i ca. 15 min.
- Kog i mellemtiden pastaen al dente. Gem 1 dl kogevand for en sikkerheds skyld, – der burde dog ikke blive behov for det.
- Dræn pastaen for væde og vend den i saucen. Lad den simre et minuts tid sammen med saucen, – og vend det grundigt sammen så saucen cremes godt omkring pastaen.
- Smag til med salt og rigeligt friskkværnet peber, – og server den evt. toppet med lidt frisk persille.
Så lækker og cremet vi gav den også lidt parmesan på toppen
Vi lavede denne går, den smagte helt fantastisk 🙂
Virkelig dejlig ret, vi tilføjede frisk timian og et skvæt citron
Hej Britt
Uhmm det lyder altså også lækkert. Tusind tak for de søde ord 🙂
Kh Dianna
Elsker dine pasta opskrifter
Fantastisk opskrift! Den vil jeg gemme til en anden gang 🙂
Hej Katrine
Ej hvor er det bare dejligt at høre, fantastisk altså – tusind tak 🙂
Rigtig dejlig dag 🙂
Kh Dianna
Sindssygt lækker og enkel at lave 🙂
Hej Tina
Så dejligt at høre, TAK fordi du skriver det:)
Kh Dianna
hvor mange personer er retten til?
Hej Christian
Den er til 4 personer:)
Du kan skrue op og ked for antal i den mørke boks lige over selve opskriften:)
Dbh Dianna