Svinemørbrad med selleripuré, stegte svampe og rødvinssauce

Svinemørbrad med selleripuré, stegte svampe og rødvinssauce

Svinemørbrad, selleripure og stegte svampe
Opskrift på helstegt svinemørbrad med selleripuré, stegte svampe og rødvinssauce.
Svinemørbrad med selleripuré, stegte svampe og rødvinssauce

Denne svinemørbrad med selleripuré, stegte svampe og rødvinssauce er en fantastisk kombination af mør, saftig svinemørbrad, cremet selleripuré og smørstegte svampe, der skaber en perfekt balance af smag og tekstur. En smuk, velsmagende og imponerende ret, der er lige så velegnet til en lækker gæstemiddag som til nytårsmenuen, hvis du gerne vil servere noget andet end den klassiske røde steg.

Den saftige helstegte svinemørbrad brunes af på panden i smør, olie, hvidløg og timian og færdigsteges derefter i ovnen ved svag varme, så den holder sin flotte rosa farve og bevarer saftigheden.

Den fløjlsbløde selleripuré laves ved at stege små selleritern i rigeligt smør, så væden trækkes ud og smagen intensiveres. Derefter blendes de til en silkeblød puré med en flødemælk, der har simret med timian, muskat og parmesan. Resultatet er en cremet og smagsfyldt puré, der passer perfekt til det møre kød.

De smørstegte svampe tilføjer dybde og umami, og den hurtige rødvinssauce binder det hele sammen med en intens, afrundet smag.

Perfekt til gæster og nytårsmenuen

Denne ret er ikke kun fantastisk at spise – den er også smuk på tallerkenen og let at lave, da det meste kan forberedes i god tid. Så hvis du vil imponere dine gæster med en klassisk, men lidt anderledes nytårsmenu, er denne ret et sikkert valg.

Tip! Servér med ristede nødder, lidt frisk timian eller sprødt bacon på toppen for ekstra tekstur og smag.

Svinemørbrad med selleripuré, stegte svampe og rødvinssauce

Svinemørbrad, selleripure og stegte svampe

Opskrift på helstegt svinemørbrad med selleripuré, stegte svampe og rødvinssauce.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 3 stemmer
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Nøgleord: Nytårsmenu, Svinemørbrad, Svinemørbrad i ovn
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Ændre antal6 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Selleripuré

  • 5 1/2 dl sødmælk
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 6-8 kviste timian
  • 1/2 muskatnød, fintrevet
  • 12 peberkorn
  • 80 g parmesan – gerne endestykket
  • 150 g smør
  • 1200 g knoldselleri – renset vægt
  • Salt

Svinemørbrad

  • 2 svinemørbrad
  • 60 g smør
  • 3 spsk olie
  • 3 fed hvidløg, knuste
  • 6 kviste timian
  • Salt og friskkværnet peber

Rødvinssauce

  • 1 skalotteløg, finthakket
  • 50 g smør
  • 3 dl rødvin
  • 3 dl kyllingebouillon
  • Salt og friskkværnet peber
  • Maizena majsstivelse + vand

Stegte svampe

  • 50 g smør
  • 500 g svampe, skåret i skiver

Derudover

  • Finthakket persille

Instructions

  • Du kan med fordel forberede så meget som muligt – så er alle elementer hurtige at gå til.
    Puds kødet, skær svampene ud, rens og snit knoldselleri og mål de forskellige ingredienser af.
    Forberedelsen kan gøre en ret med flere elementer meget nemmere at overskue.

Selleripuré

  • Hæld mælk, fløde, timian, muskatnød, peberkorn og parmesanstykket i en gryde. Varm det godt op, og skru derefter ned til svag varme så det kun lige simrer. Lad det stå og trække smag den næste lille time og rør undervejs.
  • Imens tilberedes sellerien. Rens eller skræl knoldselleriet.
    Skrællen indeholder masser af smag, så du kan nøjes med at skrubbe det godt og kun skære bunden af hvor der gemmer sig masser af jord. Alternativ kan hele selleriet skrælles – det er op til dig.
  • Skær knoldselleriet ud i små tern.
  • Smelt smørret i en bred og dyb pande, og brun selleriet af ved god høj varme i ca. 20-25 minutter. Rør jævnligt, og fortsæt til alle stykkerne er lækre gyldne og godt møre. Hos mig stå kogepladen på 7 ud af 9.
    *Imens sellerien tilberedes går du i gang med mørbraden – den skal have ca. 50 minutter i alt – inkl. bruning. Derefter laver du saucen og svampene.
  • Krøl et stykke bagepapir og læg det tæt over laget af knoldselleri, skru ned til svag varme og lad dem tilberede videre i yderligere 10-15 minutter. Stykkerne skal være fuldstændig møre.
  • Sigt mælkeblandingen igennem en finmasket sigte, og hæld den i en blender sammen med de gyldne og møre tern af knoldselleri.
  • Blend det hele godt sammen, ved god høj hastig, i ca. 5 minutter eller til du har en blød, ensartet og cremet puré. Smag til med salt, og blend det godt ind i puréen. Hold puréen varm til kødet er færdigt.

Svinemørbrad

  • Puds kødet fri for sener og urenheder og krydr med salt og friskkværnet peber.
  • Smelt smørret på en pande sammen med olie, og lad det bruse godt op. Tilsæt hvidløg og timian, og læg mørbrade på panden. Brun den godt af, ved høj varme – på alle sider. Det må ikke tage meget mere end max 5 minutter i alt.
  • Læg mørbraden i et ovnfast fad, hæld pandens indhold over, og sæt et stegetermometer i det tykkeste stykke af kødet.
    Steg mørbraden færdigt i en forvarmet ovn ved 100 grader, varmluft, i ca. 45 minutter – eller til den når en kernetemperatur på ca. 60-62 grader. Her vil svinemørbrade være flot rosa.
    Ønskes kødet mere tilberedt kan du lade den stege til 64-65 grader.
    Lad kødet trække i ca. 10 minutter og skær det i skiver når retten er klar til servering.

Sauce

  • Smelt smørret i en gryde og steg løgene klare heri – krydr med rigeligt friskkværnet peber.
  • Hæld rødvinen over og lad den reducere til det halve ved god høj varme. Tilsæt bouillonen og lad den igen koge ind til det halve, og sigt den derefter igennem en finmasket sigte.
  • Sæt saucen tilbage på blusset ved middel varme, og jævn den med en smule maizena rørt med lidt koldt vand. Tilsæt kun lidt ad gangen – saucen skal være glacet – ikke tyk.
    Lad de den derefter stå ved svag varme til den skal serveres, og smag evt. til med mere salt, peber eller lidt sukker hvis du synes den mangler sødme. 

Stegte svampe

  • Smelt smørret på en pande, og steg svampene ved god høj varme til de er brunede og har smidt væden. Krydr med salt og friskkværnet peber.

Servering

  • Læg en god klat selleripuré på en flad tallerken og smør den ud i en cirkel. Top med svinemørbrad, stegte svampe og en smule sauce.
    Drys med persille og friskkværnet peber og server.

Kommentarer

  1. Kan jeg lave selleripureen dagen før og varme den inden servering?

  2. Benjamin

    5 stars
    Endnu en verdensklasse opskrift

    Passer også super til en hverdagsaften

  3. Anonym

    Wow det ser lækkert ud, den bliver jeg nød til at prøve næste gang der kommer gæster

  4. Christina Nissen

    Dejlig ret, men en lille note, pas på med ikke at give sellerien for meget “farve”, under stegning, det giver virkelig en træls farve til puréen.

    • Hej Christina

      Tusind tak for din besked 🙂
      Nej altså de må ikke blive mørke – men de skal være gyldne for at de får den karamelisserede smag.
      Fløde/mælkeblandingen gør at den forbliver fin lys i farven 🙂

      Kh Dianna

  5. Henrik

    Selleripuréen, – er der ikke en chance for at den ændre sin konsistens hvis den skal opvarmes igen?
    Hvis jo, – er det så bare tilsætte lidt mælk/ fløde?

    • Hej Henrik

      Jeg genopvarmede den (svag-middel varme), og den ændrede slet ikke konsistens. Måske den kan blive en smule mere fast, men så kan du sagtens justere med lidt mælk, fløde eller bouillon.

      Kh Dianna

  6. 5 stars
    Sindssyg lækker gæste/hverdagsret 🙂

5 from 3 votes

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)