Blomkålsbøf med selleripuré og brunet smør – Smagfuld vegetarret

Blomkålsbøf med selleripuré, hasselnød og brunet smør

Blomkålsbøf med selleripuré, hasselnød og brunet smør
Opskrift på smørstegt blomkålsbøf med selleripuré, hasselnødder og brunet salviesmør.
Blomkålsbøf med selleripuré og brunet smør – Smagfuld vegetarret

Denne blomkålsbøf med selleripuré, brunet salviesmør og ristede hasselnødder er en vegetarisk ret, der virkelig forkæler smagsløgene.
Kombinationen af den smørstegte blomkålsbøf, den fløjlsbløde selleripuré og det aromatiske brunede smør med salvie skaber en dyb og rig smag, mens de sprøde hasselnødder tilføjer den perfekte knasende kontrast.

Selleripuréen er den samme fantastiske version som i denne opskrift, hvor den tilføjer en intens og cremet base til retten. Her får den selskab af den smørmøre blomkålsbøf, der steges gylden i smør, så den får en dyb og let karamelliseret smag.

Det hele bindes sammen af den nøddeagtige smag fra brunet smør, der løftes af den friske salvie. De ristede hasselnødder giver et sprødt modspil til de cremede elementer – og sammen skaber det en fantastisk helhed, der både er enkel og luksuriøs på samme tid.

Et par fifs til retten

Steg blomkålsbøffen i smør og en smule olie – det giver den en lækker karamelliseret overflade og masser af smag.
Brun smørret langsomt – det skal have en nøddeagtig duft og en gylden farve, men pas på, at det ikke brænder på.
Selleripuréen kan forberedes på forhånd og blot varmes op inden servering.
Rist hasselnødderne let i ovnen inden servering – det intensiverer deres smag og gør dem ekstra sprøde. Man kan også købe nødder der allerede er ristet og uden skal.

Blomkålsbøf med selleripuré og brunet smør – Smagfuld vegetarret

Blomkålsbøf med selleripuré, hasselnød og brunet smør

Opskrift på smørstegt blomkålsbøf med selleripuré, hasselnødder og brunet salviesmør.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 1 stemme
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Nøgleord: Blomkål, Vegetar, Vegetarisk aftensmad
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Ændre antal6 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Selleripuré

  • 5 1/2 dl sødmælk
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 6-8 kviste timian
  • 12 peberkorn
  • 1/2 muskatnød, fintrevet
  • 80 g parmesan, gerne endeskiven
  • 150 g smør
  • 1200 g knoldselleri – renset vægt
  • Salt

Brunet salviesmør

  • 100 g smør
  • 30 frisk salvieblade
  • Friskkværnet peber

Blomkålsbøffer

  • 1-2 blomkålshoveder
  • 100 g smør
  • Olie
  • Paprika
  • Salt og friskkværnet peber

Derudover

Instructions

Selleripuré

  • Hæld mælk, fløde, timian, muskatnød, peberkorn og parmesanstykket i en gryde. Varm det godt op, og skru derefter ned til svag varme så det kun lige simrer. Lad det stå og trække smag den næste lille time og rør undervejs.
  • Imens tilberedes sellerien. Rens eller skræl knoldselleriet. Skrællen indeholder masser af smag, så du kan nøjes med at skrubbe det godt og kun skære bunden af hvor der gemmer sig masser af jord. Alternativ kan hele selleriet skrælles – det er op til dig.
  • Skær knoldselleriet ud i små tern.
  • Smelt smørret i en bred og dyb pande, og brun selleriet af ved god høj varme i ca. 20-25 minutter. Rør jævnligt, og fortsæt til alle stykkerne er lækre gyldne og godt møre. Hos mig stå kogepladen på 7 ud af 9.
    *Imens sellerien tilberedes laver du den brunede salviesmør og lader den derefter stå ved svag varme – og gør blomkålsbøfferne klar.
  • Krøl et stykke bagepapir og læg det tæt over laget af knoldselleri, skru ned til svag varme og lad dem tilberede videre i yderligere 10-15 minutter. Stykkerne skal være fuldstændig møre.
  • Sigt mælkeblandingen igennem en finmasket sigte, og hæld den i en blender sammen med de gyldne og møre tern af knoldselleri. Blend det hele godt sammen, ved god høj hastig, i ca. 5 minutter eller til du har en blød, ensartet og cremet puré. Smag til med salt, og blend det godt ind i puréen.

Brunet salviesmør

  • Smelt smørret ved middel varme, tilsæt salvie og friskkværnet peber.
  • Lad det bruse godt op, og skru derefter en smule ned for varmen. Lad det tilberede til smørret bruner, rør undervejs. Skru så helt ned for blusset, så det blot holdes lunt til servering.

Blomkålsbøffer

  • Skær blomkålen ud i skiver på ca 2 centimeter i tykkelsen. De yderste stykker kan være svære at bruge til bøffer – dem kan du gemme til en salat eller crudité.
  • Smør stykkerne med olivenolie og krydr godt med salt, friskkværnet peber og paprika.
  • Smelt smørret på en pande med en smule olie, lad det bruse godt og, og steg blomkålsbøfferne i ca. 4 minutter på hver side – de skal stadig have lidt bid.

Servering

  • Læg en god klat selleripuré på en flad tallerken og smør den ud i en cirkel.
  • Læg blomkålsbøffen på toppen og drys med ristede hasselnødder.
  • Top med en salviesmør (undlad den grumsede brune valle i bunden) og drys med finthakket persille og friskkværnet peber.
Blomkålsbøf med selleripuré og brunet smør – Smagfuld vegetarret
Blomkålsbøf med selleripuré og brunet smør – Smagfuld vegetarret

Kommentarer

  1. Lyder, som en virkelig lækker ret. Den vil jeg helt sikkert prøve.
    Hvis man har et låg til sin pande, kan det så bruges, eller gør bagepapiret noget særligt?
    De bedste hilsner, Trine

    • Hej Trine

      Hvor dejligt at høre, tusind tak 🙂
      Med et låg vil du få mere kondens som kan dryppe ned til knoldselleriet – men tænker nu godt det kan gå 🙂

      Kh Dianna

  2. Tina Birk

    5 stars
    Smagte fantastisk

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)