
Lækre saftige fladbrød med velsmagende vegetar frikadeller med couscous og grøntsager samt en knasende sprød og let syrlig tabouleh, – det arabiske køkken er fantastisk og fuld af smag.
Server rullerne med en lækker baba ganoush eller cremet hummus, – det passer perfekt til dette fantastiske måltid.

Arabiske fladbrød med couscous frikadeller og tabouleh
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ingredienser
Arabiske fladbrød
- 25 g
gær
- 3 1/2 dl
lunken vand
- 550 g
hvedemel + lidt til at rulle ud i
- 1 tsk
salt
- 1 tsk
sukker
- 1 spsk
olivenolie
-
Sprayfedt
Couscous frikadeller
- 400
g tilberedt couscous, - svarer til ca. 150 g tør couscous
- 1
squash, groftrevet
- 1
stor gulerod, groft revet
- 2 fed
hvidløg, fintrevet
- 1 store håndfuld
bredbladet persille, finthakket
- 100 g
feta
- 2
æg
- 1 dl rasp
-
Salt og peber
-
Rapsolie
Tabouleh
- 100 g
tilberedt couscous, - svarer ca. til 1/2 dl tør couscous
- 150 g
bredbladet persille
- 8
cherry tomater
- 1/2
agurk, uden kerner
- 2
forårsløg
- 1/4 dl
olivenolie
- 1 1/2 citron, saften heraf
- 1 nip
sukker
-
Salt og peber
-
Evt. lidt feta til at smuldre i ved servering
Sådan gør du
Arabisk fladbrød
- Opløs gæren i vandet og tilsæt derefter salt, sukker og olie.
- Rør melet i lidt ad gangen, og ælt dejen, gerne på maskine til melet er æltet godt ind i dejen og den samler sig om krogen.
- Dæg skålen med film og et klæde og lad dejen hævet et lunt sted en times tid.
- Del dejen i 8 lige store boller, ca. 110 g pr. stk.
- Rul hver bolle ud i en stor cirkel, den skal være ca. 2-3 mm tyk, - brug evt. lidt mel hvis der er behov.
- Varme en pande op ved middel varme og sprøjt den med en smule sprayfedt, eller pensl den med lidt olie.
- Bag brødene et par minutter på hver side ved middel varme, til de bobler op og er let lysebrune. Brug lidt sprayfedt hver gang du vender et brød og steger et nyt, - det giver et lækker saftigt fladbrød.
Couscous frikadeller
- Bland couscous med squash, gulerod, hvidløg og persille.
- Smuldr fetaen i ovenstående blanding, og smag farsen til med salt og peber.
- Rør derefter 2 æg i farsen samt rasp, - farsen skal være fast og ikke for våd. Lad farsen hvile 15 min. på køkkenbordet.
- Varm en god sjat rapsolie op på en pande ved middel varme, - form couscous frikadellerne og steg dem til de er gyldne og sprøde på begge sider. Vent med at vende dem til de har fået stegeskorpe, så ikke frikadellerne bliver porøse af at blive vendt for mange gange. Jeg synes de er nemmest at forme i hænderne, mas dem let flade og læg dem på panden.
Tabouleh
- Hak persillen, tomater, forårsløg og agurk fint, og bland det sammen med de tilberedte couscous.
- Blad olivenolie med saften af en citron og lidt sukker, og smag til med salt og peber. Tilsæt evt. mere citronsaft, - personligt kan jeg godt lide at denne salat er lidt syrlig, men det er smag og behag.
- Vend marinaden i salaten kort inden servering.

Pingback: Tabouleh - Opskrift på sprøg og lækker tabouleh med couscous
Pingback: Arabiske fladbrød - Opskrift på lækre arabiske fladbrød
Lækker opskrift. Ville man kunne tilføje tzatziki, eller ville det ikke passe ind?
Hej Sandra
Tusind tak, hvor er det dejligt at høre
Jeg er jo kæmpe dressing fan, ekstra dressing på alt, og tzatziki ville passe perfekt tænker jeg
Har en skøn opskrift på tzatziki på bloggen
Rigtig dejlig dag☀️☀️
Hej Kan dellerne fryses??
Hej Mia
Jeg har faktisk ikke prøvet det, – men ved at couscous godt kan fryses. Det eneste jeg kan være nervøs for er om de måske bliver lidt “våde” i det, – men vil meget gerne prøve næste gang jeg laver dem
Rigtig god weekend.
De bedste hilsner
Dianna