Baba Ganoush - Opskrift på Baba Ganoush med sprøde tortilla

Baba Ganoush med sprøde tortilla chips

Lækker cremet dip med bagt aubergine, hvidløg og krydderier.
Vi stiftede første gang bekendskab med denne fantastisk lækre aubergine dip, baba ganoush, da vi var i Thailand sidste år. Vi boede på Four Seasons på Koh Samui, og bestilte en aften en “Private grill evening” hvor restauranten forberedte det hele for én, og man skulle blot selv grille kødet. De kom med alt, – tilbehør, dips, kød og rygende varm grill, og så kunne vi ellers stå på vores smukke terrasse og holde en hyggelig grillaften hjemme sammen med pigerne. Det var helt fantastisk lækkert og så hyggeligt, – og det var lige her, at vi blev overbevist at der er andre lækre dips en hummus og bønnedip, – nemlig Baba Ganoush. Seriøst prøv det, det smager fantastisk, især med de her lækre fritterede tortillas.

Baba Ganoush med sprøde tortilla chips

By Dianna Brinch Personer: 4
Tid: 1 time

Opskrift på en lækker snack eller tilbehør til en tapas aften, - Baba Ganoush med sprøde tortilla chips

Ingredienser

  • Baba Ganoush
  • 2-3 aubergine (disse var øko og defor ret små, - almindelig størrelse ca. 2 stk)
  • 1/4 dl olivenolie
  • 1/2 tsk spidskommen
  • 2-3 spsk citronsaft, friskpresset
  • 2 fed hvidløg, revet
  • 1 spsk tahin
  • 1/2 tsk salt
  • Lidt olivenolie + ekstra salt til pensling/drys inden ovn
  • 2 spsk persille, finthakket
  • Sprøde tortilla chips
  • 1 pk hvede tortilla
  • 2 l rapsolie
  • Lidt salt

Fremgangsmåde

1

Baba Ganoush Tænd ovnen på 200 grader, almindelig ovn.

2

Halver auberginerne og smør dem med lidt olivenolie og et drys salt på skærefladen.

3

Placer dem med på en bageplade beklædt med bagepapir, med skærefladen nedad og bag dem i ca. 30-40 min. og lad dem derefter køle let af i 5 min. på bagepladen.

4

Skrab frugtkødet ud af hver skal, og lad det dryppe af i en sigte i 5-10 min. Hjælp gerne lidt på vej ved at røre let med en ske.

5

Hæld frugtkødet op i en blender og tilsæt de andre ingredienser og blend til massen er fin og glat og smag til.

6

Hæld i en skål og sæt på køl, gerne et par timer inden servering.

7

Sprøde tortilla chips Skær tortillaerne ud i 8 lige store trekanter.

8

Varm olien i en gryde til den når en temperatur på 160-180 grader.

9

Læg 6-8 trekanter (alt efter grydens størrelse) ned og friterer i et par minuter til de er gyldne og puffede op, - vend en gang undervej med en lang mad pincet.

10

Tag dem op og lad dem suge på et godt lag køkkenrulle, evt. på en bageplade hvor der er rigeligt plads.

11

Drys med lidt salt undervejs.

12

Anret din Baba Ganoush med lidt olivenolie, et drys persille og evt. ristede pinjekerner på toppen og server med de sprøde tortilla chips.

Noter

Opbevar chipsene i en lufttæt beholder, så kan de sagtens holde sig lækre sprøde i en uges tid, men så længe får de sjældent lov at stå.

Baba Ganoush - Opskrift på Baba Ganoush med sprøde tortilla
Baba Ganoush – Opskrift på Baba Ganoush med sprøde tortilla
Baba Ganoush - Opskrift på Baba Ganoush med sprøde tortilla
Baba Ganoush – Opskrift på Baba Ganoush med sprøde tortilla
Baba Ganoush - Opskrift på Baba Ganoush med sprøde tortilla
Baba Ganoush – Opskrift på Baba Ganoush med sprøde tortilla

Kommentarer

  1. Pingback: Arabisk fladbrød - Opskrift med couscous frikadeller

  2. Pingback: Sprøde rugbrødschips - Opskrift på lækre sprøde rugbrødschips

  3. Pingback: Rødbedehummus - Den bedste opskrift på cremet rødbedehummus

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*