Lasagne al pesto - Pesto lasagne

Lasagne al pesto – Pesto lasagne

Lasagne al pesto - Pesto lasagne
Opskrift på den lækreste lasagne med pesto - Lasagne med pesto, grønne bønner og kartoffel.
Lasagne al pesto - Pesto lasagne

Lækker klassisk lasagne al pesto, med fyld af kartofler, grønne bønner, pinjekerner, bechamel og pesto.
Den smager simpelthen så godt, – cremet, blød og lækker.
Lasagnen er vegerisk, – men skulle du have lyst til at tilsætte lidt kød, kan jeg anbefale lidt stegt pancetta eller stegt salsiccia.

Lasagne med pesto – Lasagne al Pesto
Lasagne al pesto, smagte jeg første gang på en ferie i Camogli i Italien.
Vi skulle ud og have frokost, og jeg havde bare virkelig meget lyst til en lasagne. Vi finder en restaurant der serverer lasagne, men da jeg bestiller siger tjeneren, at jeg lige skal være opmærksom på at det ikke er en klassisk lasagne men med pesto, bønner og kartofler. Specielt tænkte jeg, men valgte at prøve den alligevel, og hold nu op hvor den smagte fantastisk.
Derfor har jeg naturligvis gjort kunsten efter, og det er der kommet denne fantastisk opskrift ud af. Bevares, den er virkelig ikke sund, – men smagen, wow.

Lasagne al pesto - Pesto lasagne

Lasagne al pesto – Pesto lasagne

Opskrift på den lækreste lasagne med pesto – Lasagne med pesto, grønne bønner og kartoffel.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.94 fra 15 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Gourministeriet, Italiensk
Keyword: Italiensk mad, Lasagne
Samlet tid: 1 time
Ændre antal4 Personer

Video af opskriften

Ingredienser

Lasagne al pesto – Lasagne med pesto

  • 300 g haricots verts, skåret i stykker stykker
  • 350 g kartofler, skåret i små tern
  • 150 g grøn pesto – klik her for opskrift
  • 35 g pinjekerner, ristet på en tør pande
  • 1 frisk mozzarella
  • 2 pk friske lasagneplader
  • Friskkværnet peber

Bechamel/mornay

  • 50 g smør
  • 3 spsk mel
  • 7 dl sødmælk
  • 130 g parmesan, fintrevet
  • 1/2 tsk

    muskatnød

  • Salt og peber

Sådan gør du

Bechamelsauce/mornay

  • Smelt smørret i en gryde og pisk melet ud heri. Lad det varme igennem et par minutter.
  • Pisk mælken i, lidt ad gangen, og lad saucen koge godt op.
    Pisk grundigt så den ikke brænder på.
  • Tilsæt revet parmesan og muskatnød, og lad saucen simre ved middel varme i 5 minutters tid, – pisk jævnligt så den ikke brænder på
    Smag til med salt og peber.

Lasagne al pesto

  • Overhæld haricots verts og kartoffel stykker med kogende vand. Krydr med salt og lad dem trække i 5-6 minutter.
    Dræn dem derefter for væde.
  • Klip eller skær lasagnepladerne til, så de passer til fadet.
  • Smør et ovnfast fad med lidt smør eller olie.
  • Fordel en smule kartoffel, haricots verts, bechamel og pesto i bunden, og læg et lag pasta ovenpå.
  • Fortsæt med de næste lag, samme fremgangsmåde, – til du ikke har mere tilbage.
    Brug kun lidt ad gangen, og prøv at få 5-6 lag pasta, – så får lasagnen en god højde.
    Imellem 1-2 lag krydres også med friskkværnet peber, og drysses med en smule pinjekerner.
  • Slut toppen af lasagnen af med resten af fyldet, – kartoffel, haricots verts, bechamel, smuldret mozzarella og lidt pinjekerner.
  • Bag lasagnen i midten af en forvarmet ovn ved 180 grader, almindelig ovn, i ca. 40-45 min.
    Lad lasagnen hvile i 10-15 min. inden den skæres ud og serveres.
  • Drys med persille eller hakket basilikum og lidt friskkværnet peber inden servering.
Lasagne al pesto - Pesto lasagne
Lasagne al pesto – Pesto lasagne

Kommentarer

  1. Kan den evt egne sig til at komme løs i ?
    Da mine gæster VIL ha kød

    • Hej Inge

      Det kan du sagten, – prøv med f.eks. hakket oksekød eller kylling, der lige er stegt af med lidt løg og hvidløg, – salt og peber.
      Det vil være super lækkert.
      Du kan også servere den til et stykke stegt bøf, eller en helstegt kylling eller svinemørbrad, som du serverer ved siden af 🙂

      Kh Dianna

  2. Kan den laves med tørrede lasagneplader? ✨

    • Hejsa

      Jeg har desværre ikke prøvet, – men det tænker jeg godt den kan.
      Du kan evt. lige koge lasagnepladerne 3-4 minutter først, så de ikke bliver kedelige under tilberedning.

      Dbh Dianna

  3. Det ser himmelsk lækker ud! Kan man bruge frosne grønne bønner i stedet?

  4. Maj-Britt

    Den skal prøves Er kartoflerne kogt eller rå?

    • Hej Maj-Britt

      Kartoflerne er rå, men skåret i små tern og overhældt/trukket i kogende vand i 5 minutters tid 🙂

      Kh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)