Lækre Steak Dogs fyldt med rosastegt oksemørbrad, hjemmelavet pesto, kål og karse, – en hotdog i nye klæder.
De smager afsindig godt, og så er de super nemme at lave. Du kan stege et stykke fersk kød til dine Steak Dogs, – eller du kan bruge rester af en steg til at fylde i.
Jeg har toppet med med sprød kål, mayo, syltede sennepsfrø og hjemmelavet grønkålspesto, – en super skøn kombination, der smager frisk og lækkert.
Prøv også min Steak Dogs med variationer af løg og bearnaise.
Alt efter størrelsen på brødene skal du beregne omkring 2 stk pr. person. Prøv min opskrift på hjemmebagte pølsebrød, – de er super nemme og giver nogle store lækre pølsebrød.
Steak dogs med med pesto, kål og karse
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 600 g
oksemørbrad eller anden mørt oksekød (fersk eller tilberedte rester)
- 8
- 1/2
spidskål - evt. mix af to farver
- 1
bk karse
- 1 dl
grøn pesto, - prøv f.eks. denne grønkåls pesto
- 1 dl
god mayonnaise - jeg bruger altid Hellmann's
-
Smør og olie til stegning
-
Salt og peber
- Evt.friskrosmarin,timianogetpar fed
hvidløg til tilberedning af kødet
Sådan gør du
- Tag kødet ud af køleskabet i god tid så det ikke er iskoldt, - krydr med salt og peber.
- Varm en god sjat smør og olie på en pande og smid et par kviste rosmarin, timian og knuste fed hvidløg ved, - brus godt af.
- Steg kødet ved god høj varme til det er godt brunet og har fået en flot stegeskorpe, og gør det samme på den anden side.
- Skru ned for blusset, og lad kødet tilberede færdigt ved medium varme til det når en kerne temperatur på 56 grader, - selvfølgelig afhængigt af hvordan man ønsker sit kød tilberedt. Tag kødet af panden og lad det trække på et spækbræt i ca. 15 min. inden det skæres i fine tynde skiver.
- Snit kålen fint og læg den til side og varm i mellemtiden pølsebrødene.
- Læg en tyk stribe mayonnaise i bunden af brødene. Top med 3-4 skiver kød og fintsnittet kål.
- Læg klatter af pesto på kålen, evt. også lidt mere mayonnaise og top med masser af karse og syltede sennepsfrø.
Pingback: Steak dogs med bearnaise og løg - Opskrift på gourmet hotdogs