Hjemmelavede pølsebrød - Opskrift på lækre bløde hotdog brød

De bedste pølsebrød

Lækre store hjemmebagte pølsebrød.
De her pølsebrød smager afsindig godt, og har man først smagt dem, så bliver det altså svært at gå ned i supermarkedet og købe en pakke der på nogen måde kan måle sig med disse.
De er super nemme at bage, og resultatet er fantastisk, – lækre store bløde pølsebrød med en skøn smag.

De bedste pølsebrød

By Dianna Brinch
Tid: 2 1/2 time

Opskrift på de lækreste pølsebrød, - bløde og saftige.
Denne opskrift giver 12 store eller 16 mindre pølsebrød.

Ingredienser

  • 40 g gær
  • 4 dl lunken danskvand
  • 640 g hvedemel
  • 1 æg
  • 50 g smør, smeltet og afkølet
  • 2 spsk sukker
  • 1 1/2 tsk salt
  • Mælk til pensling
  • Evt. sesam til toppen
  • Lidt olie

Fremgangsmåde

1

Opløs gæren i danskvanden, og tilsæt derefter sukker, æg og smeltet smør.

2

Tilsæt mel lidt ad gangen og rør saltet i sammen med noget at melet.

3

Rør dejen godt sammen, meget gerne på maskine, til den slipper kanterne, ca. 5-8 min. Dejen skal være let fugtig.

4

Tag lidt olie på hænderne og saml dejen til en kugle. Smør skålen med lidt olie og læg dejen tilbage heri. Dæk skålen med film og et klæde og lad den hæve et lunt sted i ca. 45 min. til en lille time.

5

Del dejen i 12 lige store stykker á 100 g/stk., eller 16 á ca. 75 g/stk.

6

Spænd først dejen lidt op, - tag lidt olie på hænderne og form til en bolle og fold bunden ind over hinanden. Tril derefter bollen til en lang pølse, evt. men lidt mere olie på bord og hænder, og mas dem let flade.

7

Placer pølsebrødene på en bageplade beklædt med bagepapir, - de hæver en del, så ønsker man ikke de hæver sammen skal der kun være 6 på hver bageplade.

8

Læg et klæde over og lad dem efterhæve i ca. 30-45 min.

9

Pensl med mælk og drys evt. med sesam og bag pølsebrødene i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 10 min. Har man dampprogram kan det varm anbefales at bruge det, - det gør brødet endnu mere saftigt og lækkert.

Hjemmelavede pølsebrød - Opskrift på lækre bløde hotdog brød
Lækre store, bløde og saftige pølsebrød.

Kommentarer

  1. Pingback: Gourmet hotdog - Opskrift med kål og røget mayo

  2. Pingback: Steak dog med oksemørbrad - Opskrift på gourmet hotdog

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*