En nem og lækker opskrift på pitabrøds pizza med parmaskinke og frisk salat, – perfekt til en velsmagende frokost eller et hurtigt aftenmåltid. Denne ret er særligt velegnet, når du ønsker et let og mættende måltid, og gerne servereret med en grov og mættende salat ved siden af.
Pitabrøds pizza er en nem ret at lave og en fantastisk måde at genbruge pitabrødsrester på. Kombinationen af den lækre parmaskinke og friske grønne salater på de halverede pitabrød er et kæmpe hit for alle pizza-elskere.
For et mere fiberholdigt måltid kan du bruge grove pitabrød, og erstatte salaten med f.eks. frisk grønkål eller spidskål.
Leder du efter en hurtig og velsmagende løsning til frokost eller aftensmad, så skal du prøve min opskrift på pitabrøds pizza. Den er ikke kun en smagfuld redning for pitabrødsrester, men også en tilfredsstillende måde at nyde en klassisk favorit på. Forkæl din pizza cravins, og spar tid i køkkenet med denne lette og lækre opskrift.
Pitabrøds pizza med parmaskinke og salat
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 4 pitabrød
- 2 dl pizzasauce – klik her for opskrift
- 250 g revet mozzarella
- 1 løg, skåret i ringe
- 8 skiver parmaskinke eller serranno
- 4 håndfulde blandet salat
- 200 g cherry tomater
- Hvidløgsdressing – klik her for opskrift
- Salt og peber
- evt. tørret basilikum eller oregano
Sådan gør du
- Skær pitabrødene igennem, så hvert brød bliver til 2 brød.
- Smør dem alle med pizzasauce, og fordel mozzarella og løgringe ovenpå.Krydr med salt og peber – og evt. tørret basilikum eller oregano.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 12-15 minutter.Bages 2 plader ad gangen, indstilles ovnen til varmluft ved 185 grader, og pladerne byttes om ca. halvvejs.
- Lad pita pizzabrødene køle en smule af, og top derefter med parmaskinke, friske salater og tomatbåde.
- Dryp dem med dressing, og server evt. med ekstra salat og dressing ved siden af.
Første gang jeg prøvede sådan noget. Virkelig godt
Hej Tonie
Ihhh hvor godt 🙂
Synes det smager så dejligt, og en skøn måde at bruge en rest pitabrød på 🙂
Kh Dianna