Butterdejstærte med artiskokker, spinat og ost - Opskrift på nem tærte

Butterdejstærte med artiskokker, spinat og ost

Butterdejstærte med artiskokker, spinat og ost - Opskrift på nem tærte
Butterdejstærte med artiskokker, spinat og ost
Opskrift på den lækreste butterdejstærte med artiskokker, spinat, mozzarella og vesterhavsost.
Samlet tid: 30 minutter
5 fra 12 stemmer

Nem og lækker tærte med artiskokker, spinat og ost toppet på en bund af butterdej, og bagt til den er sprød og lækker. Den tager ingen tid at lave sådan en butterdejstærte, og den smager bare helt fantastisk.
Jes og jeg fik for mange år siden den lækreste artiskok/spinat/ostedip da vi var på ferie i Miami, og det er her mit forsøg på at servere den som tærte, og det fungerer altså helt fantastisk.
Tærten kan serveres lun umiddelbart efter bagning, men kan også sagtens serveres kold. Efter en tur på køl, kan den også sagtens lune på ny i ca. 5 minutter ved 200 grader.
Perfekt sammen med en god grov salat, som tilbehør til grillretter, på tapasbordet eller lignende.
Prøv også min andre versioner som du finder herunder:
Butterdejstærte med tomat, ricotta og feta – Klik her
Butterdejstærte med spinat, svampe og fetacreme – Klik her
Butterdejstærte med løg, ricottacreme og timian – Klik her
Butterdejstærte med friske asparges og ricottacreme – Klik her

Butterdejstærte med artiskokker, spinat og ost - Opskrift på nem tærte

Butterdejstærte med artiskokker, spinat og ost

Opskrift på den lækreste butterdejstærte med artiskokker, spinat, mozzarella og vesterhavsost.
5 fra 12 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Brød, Frokost, Tilbehør
Køkken: Dansk
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 rulle butterdej
  • 1 glas artiskokker i lage – ca. 140 g. drænet vægt
  • 80 g frisk spinat, ca. 2 håndfulde
  • 1 stor løg, skåret i strimler
  • 2 fed hvidløg, revet eller presset
  • 100 g revet mozzarella
  • 80 g vesterhavsost, rav ost eller lignende – revet
  • 2 spsk sesam
  • Salt og peber
  • Olie
  • Friske fintsnittede forårsløg til servering

Sådan gør du

  • Smør et stykke bagepapir med en smule olie og rul butterdejs rullen ud herpå. Du skal ikke rulle ud med kagerulle, – bare rulle den ud af indpakningen.
  • Rids butterdejen med en kniv, ca. 2 cm fra kanten hele vejen rundt, – ikke dybt, kun lige en fin ridse.
  • Drys kanten med sesam og for bag butterdejen i en forvarmet ovn i 10 min. ved 200 grader, almindelig ovn.
    *Butterdejen vil naturligt hæve op, – den "punkterer" du blot når den kommer ud af ovnen og skal toppes med fyld.
  • Varme en smule olie på en pande og steg løg og hvidløg af i et par minuter.
  • Tilsæt spinaten, vend det godt sammen og krydr med salt og peber. Sluk for blusset når spinaten er faldet sammen.
  • Dræn artiskokkerne for væde, – er stykkerne meget store/tykke kan du med fordel dele dem i mindre stykker.
  • Fordel mozzarellaen og halvdelen af vesterhavsosten på den lune tærtebund og top med artiskokkerne samt fyldet fra panden – sørg for at hele tærte får lidt af alt fyldet.
  • Drys den sidste vesterhavsost over, – og bag butterdejstærten videre i ca. 10-14 minutter, til kanterne er gyldne og osten er helt smeltet.
  • Lad butterdejstærten hvile 5 minutter inden den serveres, og top den med fintsnittet forårsløg.
    Tærten kan også serveres kold, – og den kan ligeledes lunes hvis den har været en tur på køl. Varm ovnen op til 200 grader og varm den i ca. 5 minutter.

Følg Gourministeriet på Instagram

Følg Gourministeriet på Instagram og få daglig inspiration til din madlavning.

Gourministeriet - Instagram
Klik her og følg Gourministeriet
Butterdejstærte med artiskokker, spinat og ost - Opskrift på nem tærte
Butterdejstærte med artiskokker, spinat og ost – Opskrift på nem tærte
Butterdejstærte med artiskokker, spinat og ost - Opskrift på nem tærte
Butterdejstærte med artiskokker, spinat og ost – Opskrift på nem tærte

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift bedømmelse