Mexicansk pulled chicken - Saftig kylling til tacos og wraps

Mexicansk pulled chicken

Mexicansk pulled chicken
Opskrift på mexicansk pulled chicken.
Mexicansk pulled chicken - Saftig kylling til tacos og wraps

Denne mexicanske pulled chicken er en smagsbombe af krydderier, frisk lime og hvidløg, der smelter sammen i en saftig, mør kylling. Kyllingebrysterne krydres med en aromatisk blanding af bl.a. stødt spidskommen, koriander, paprika, kanel og hvidløg, hvorefter de bages under staniol ved svag varme i ovnen i 3 timer. Resultatet er juicy og smørmør kylling, der er lige til at “pulle” og bruge i dine yndlingsretter.

TIP! Du kan opleve, at kyllingen ikke afgiver meget væde under tilberedningen. Dette sker typisk, hvis du har fået fat i kylling, der ikke er tilsat nogen former for væske. Tjek derfor efter en times tid – hvis bunden af fadet er helt tør, kan du tilsætte lidt bouillon, så kyllingen får en let dampning under stanniolen.

Ønsker du en mere klassisk Tex-Mex smag? Så kan du erstatte krydderierne med en taco-mix i mængden svarende til antal gram kylling – nemt og lækkert!

Sådan serverer du din pulled chicken:

  • tacos med friske toppings – Sprød salat, tomat, guacamole og salsa
  • På tostadas for en sprød kontrast – Toppet med cremet guacamole og iskold creme fraiche
  • Over nachos med ost og salsa – Eller en pico de gallo og sprød salat
  • wraps eller quesadillas – Med dressing og friske salater
  • Som fyld i en bagt kartoffel med en frisk salat – og en god creme fraiche dressing

Uanset hvordan du serverer den, vil den her mexicanske pulled chicken uden tvivl blive et hit ved middagsbordet.

Mexicansk pulled chicken - Saftig kylling til tacos og wraps

Mexicansk pulled chicken

Opskrift på mexicansk pulled chicken.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

Ingen bedømmelser
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Mexicansk
Nøgleord: Braiseret, Mexicansk, Pulled chicken
Samlet tid: 3 timer
Ændre antal6 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1,2 kg kyllingebryst
  • 3 tsk sød paprika
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 2 tsk stødt koriander
  • 1 1/2 tsk oregano
  • 1/2 tsk løgpulver
  • 2 tsk sukker
  • 4 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
  • 1-2 limes, halveret
  • 1/2 chili, snittet
  • 1 kanelstang
  • Olie
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Puds kyllingen fri for urenheder og krydr med salt og friskkværnet peber.
  • Læg kyllingen i en smurt fad og drys krydderierne over, grub det godt ind i kødet.
  • Fordel chili og hvidløg mellem kylling, og pres saften af limefrugterne herover.
  • Læg de tomme limes ved sammen med kanelstangen og dæk fadet med staniol.
  • Sæt fadet i en forvarmet ovn ved 130 grader, almindelig ovn, og lad kyllingen tilberede i 3 timer.
    HUSK at lade stanniolen blive på fadet, det gør at kyllingen "damper" sig mør, og bliver rigtig lækker saftig.
  • Tag kyllingen ud, fjern staniolen og træk kødet fra hinanden med 2 gafler.
    Jeg lader alt juicen fra kyllingen blive i fad, men du kan også hælde lidt fra og tilsætte løbende hvis du foretræller det.
  • Servér i tacos, til tostadas, toppet på nachos, i wraps eller en bagt kartoffel.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)