Tacosuppe - Opskrift på mexicansk suppe med oksekød

Tacosuppe – Mexicansk suppe med oksekød

Lækker fyldig tacosuppe med oksekød, friske grøntsager og bønner, – super nem at lave og klar på under 30 minutter.
Tacosuppen er rørt med en god håndfuld cheddar inden servering, – det gør den let cremet, og runder smagen af på en vidunderlig måde.
Jeg elsker supper, især igennem de mange kølige måneder, – og sådan en fyldig mexicansk suppe giver både varmen og mætter dejligt.
Server din tacosuppe toppet med creme fraiche, tern af avocado, ekstra cheddar, majs (gerne fra kolbe hvis sæson), fintsnittet grønt eller hvad du foretrækker. Og naturligvis gerne med en skål sprøde tortilla chips ved siden af, – det er lige prikken over i’et med lidt ekstra Crunch.
Brug de bønner du foretrækker, og server denne tacosuppe på alle årstider, – og varier evt. indhold af grøntsager efter sæson.

Tacosuppe - Opskrift på mexicansk suppe med oksekød

Tacosuppe – Mexicansk suppe med oksekød

Opskrift på den lækreste fyldige tacosuppe med oksekød og grøntsager.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
4.83 fra 17 stemmer
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Mexicansk
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød
  • 150 g cheddar, revet
  • 2 peberfrugter, skåret i mindre tern – gerne grønt og rød
  • 2 stængler bladselleri, skåret i skiver
  • 1 løg, grofthakket
  • 3-4 fed hvidløg, revet eller presset
  • 10-15 skiver syltede jalapenos, finthakket
  • 2 spsk tomatkoncentrat
  • 2 ds bønner, jeg bruger sorte og kidney
  • 2 ds hakkede tomater eller polpa
  • 6 dl bouillon, – okse, kylling eller grønt
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 2 tsk stødt koriander
  • 1/2 tsk stødt kanel
  • Salt og peber
  • Olivenolie

Til servering

Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

  • Varm olien i en gryde og steg løgene til de er klare.
  • Tilsæt kødet, krydr med salt og peber og brun det godt af.
  • Hæld peberfrugt, bladselleri, hvidløg og halvdelen af de syltede jalapenos ved og steg med et par minutter, og tilsæt derefter krydderierne.
    *Der er stor forskel på styrken af de syltede jalapenos, så smag gerne på dem inden.
  • Tilsæt tomatkoncentrat og varm det igennem, og hæld derefter de hakkede tomater og bouillon over. Lad suppe simre/små koge i ca. 10 minutter.
  • Tilsæt bønnerne og varm suppen igennem, og rør derefter cheddarosten ud i suppen til den er smeltet.
  • Smag suppen til med salt og peber, og server den toppet med creme fraiche og finthakket grønt – og sprøde tortilla chips ved siden af.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Tacosuppe - Opskrift på mexicansk suppe med oksekød
Tacosuppe – Opskrift på mexicansk suppe med oksekød

Kommentarer

  1. Gitte

    Hej
    Kan man bruge kylling i stedet for oksekød?
    Vh. Gitte

  2. SUPER suppe – og ja den egner sig fint til nedfrysning…

  3. Gitte Glargaard

    Så lækker mon du har erfaring med, om suppen egner sig til nedfrysning?

    • Hej Gitte

      Hvor er det dejligt at høre, – tusind tak. Og du kan sagtens fryse rester af suppe ned 🙂

      Rigtig god aften 🙂

      Dbh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)