Nem og lækker cocktail med portvin, ananas juice og lime.
Porto Sour er frisk, syrlig og alligevel med en god sødme, – den smager virkelig dejligt.
Denne her drink fik jeg første gang da Jes og jeg var I Lissabon sidste år, – og jeg var solgt med det samme. Opskriften på denne Porto Sour fik jeg fra hotellet, The Luminares, som vi boede på, – der fik jeg den første af slagsen.
Porto Sour laves med en god rød portvin, frisk presset lime saft, ananas juice og sukker sirup. Du kan lave din egen sukker sirup, eller du kan købe den færdiglavet. Det findes i de fleste større supermarkeder i afdelingen med drinks mixer osv.
Prøv også min opskrift på Pornstar Martini – Klik her.
Porto Sour
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 10 cl god rød portvin
- 10 cl ananasjuice
- 5 cl sukker sirup
- 5 cl friskpresser limesaft
- Isterninger
Sådan gør du
- Hæld alle ingredienserne i en shaker, fyld med is og shake den grundigt.
- Sigt igennem en cocktail si op i to glas og server. Den kan med fordel også serveres med isterninger i glasset.*Top evt. med en skive ananas, en tørret appelsinskive eller lignende.
Hej Diana.
Kan du foreslå en god rød portvin?
Hilsen Ellen
Hej Ellen
Jeg bruger én der hedder Pocas Ruby, – den er super fint i denne drink 🙂
Kh Dianna
Den her drink er en winner – ihhh hvor smager den godt! Tusinde tak, fordi dine opskrifter altid er så vellykkede!
Hej Diana,
Er der mon noget galt med måleforhold.
Det giver en meget lille cocktail med 10 cl ananas juice
Hej Søs
Tusind tak for din besked 🙂
Forholdene er gode nok, – der skal blot godt med is i glasset eller laves dobbelt;-)
Kh Dianna
Kan man bruge en almindelig portvin .. så blir den bare ikke rød?? 😉
Hej igen Dianna
*Og hvis man ikke lige har en shaker? :O)