Cremet tacosuppe med kylling og grøntsager - Opskrift på tacosuppe med kylling

Cremet tacosuppe med kylling og grøntsager

Cremet tacosuppe med kylling og grøntsager - Opskrift på tacosuppe med kylling
Cremet tacosuppe med kylling og grøntsager
Opskrift på nem og lækker tacosuppe med kylling, grøntsager og fløde.
Samlet tid: 30 minutter
5 fra 6 stemmer

Lækker tacosuppe med kylling, grøntsager og fløde, – cremet, varm og fyldig.
Denne her cremede tacosuppe er lavet med trevlet kylling, masser af grøntsager, bønner, cheddar og fløde. Den smager fantastisk, – den er varm og spicy, og super nem at lave.
Juster selv styrken på din tacosuppe ved at smage på både chili og syltede jalapeños inden du tilsætter den fulde mængde. Der er stor forskel på styrken, – og måske du endda ønsker den mere spicy.

Tacosuppe med kylling
Jeg koger gerne en hel stor kylling som jeg plukker kødet af og trevler. Oftest er der kylling nok til 2 forskellige supper, eller en anden ret med kylling og masser af grøntsager.
Prøv f.eks. denne opskrift på denne cremede one pot kyllingesuppe med pasta.
Du kan også koge kyllingebryster, eller bruge en rest kylling som du trevler eller skærer i tern, – det hele fungerer. Er der 50 eller 100 gram for lidt eller for meget, så tilsætter du bare lidt ekstra eller lidt mindre af de andre grøntsager, – det kommer sig ikke så nøje i denne tacosuppe.

Topping til tacosuppe med kylling
Altså et must for mig når jeg får suppe er noget der knaser, – derfor er der også altid en skål tortillachips på bordet når den står på tacosuppe.
Derudover bruger jeg altid kold creme fraiche for lige at friske op og give et modspil hvis suppen er godt spicy.
Derudover topper jeg min tacosuppe med fintsnittet grønt, avocado og chiliflager.

Cremet tacosuppe med kylling og grøntsager - Opskrift på tacosuppe med kylling

Cremet tacosuppe med kylling og grøntsager

Opskrift på nem og lækker tacosuppe med kylling, grøntsager og fløde.
5 fra 6 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Mexicansk
Keyword: Efterår, One pot, Suppe, Taco
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

Cremet tacosuppe med kylling og grøntsager

  • 450 g kogt kylling, trevlet
  • 160 g cheddar, revet
  • 2 peberfrugter, skåret i mindre tern
  • 2 stængler bladselleri, skåret i skiver
  • 1 løg, grofthakket
  • 3-4 fed hvidløg, revet eller presset
  • 1/2 rød chili, finthakket (smag selv til)
  • 10 skiver syltet jalapenos, finthakket (smag selv til)
  • 2 ds bønner – skyllet og drænet for væde (du kan også nøjes med 1)
  • 2 ds hakkede tomater eller polpa
  • 4 dl kylling bouillon
  • 2 dl piskefløde
  • 2 spsk tomatkoncentrat
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 2 tsk stødt koriander
  • 1 tsk mild chilipulver
  • 1/2 tsk kanel
  • Salt og peber
  • Olie

Topping inspiration til tacosuppe

  • Avocado i tern
  • Revet cheddar
  • Små tern af peberfrugt
  • Koriander, persille eller forårsløg
  • Knuste tortillachips
  • Creme fraiche

Sådan gør du

  • Varm en sjat olie i en gryde, og steg løg og hvidløg til de er klare.
  • Tilsæt bladselleri, peberfrugt, chili og syltede jalapenos, og steg med et par minutter, og tilsæt derefter krydderierne. Krydr med salt og peber.
    *Der er stor forskel på styrken på både chili og syltede jalapenos, så smag gerne på dem inden du bare tilsætter den fulde mængde.
  • Tilsæt tomatkoncentrat og varm det igennem et minuts tid.
  • Hæld derefter de hakkede tomater/polpa, bouillon, fløde og cheddar over, og lad suppe simre/små koge i ca. 10 minutter.
  • Tilsæt trevlet kylling og bønner og varm igennem i gennem i 5 minutter.
  • Smag suppen til med salt og peber, og server den toppet med creme fraiche, fintsnittet grøn, revet cheddar, avocado eller lignende.

Følg Gourministeriet på Instagram

Følg Gourministeriet på Instagram og få daglig inspiration til din madlavning.

Gourministeriet - Instagram
Klik her og følg Gourministeriet
Cremet tacosuppe med kylling og grøntsager - Opskrift på tacosuppe med kylling
Cremet tacosuppe med kylling og grøntsager – Opskrift på tacosuppe med kylling
Cremet tacosuppe med kylling og grøntsager - Opskrift på tacosuppe med kylling
Cremet tacosuppe med kylling og grøntsager – Opskrift på tacosuppe med kylling


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift bedømmelse