
Lækker cremet pastaret med bagt feta og bagte tomater, – hvidløg og masser af frisk basilikum.
Så enkel, og så smagfuld, – og virkelig nem at lave.
Du kender den måske som den populære Tik Tok pasta, – og der er virkelig en grund til den gik viralt. Denne her vidunderlige “Baked feta pasta” smager ustyrlig godt, så få ingredienser, hvis sammensætning eksploderer i smag.
Bagt feta pasta kan laves på ca. 50 minutter, – den tager 5 minutter at forberede, og så er det bare i ovnen i 40-45 minutter.
Tomater, feta og hvidløg bages sammen, vendes derefter med basilikum og den kogte pasta, – så nemt kan det gøres.
Pasta med bagt feta og tomater kan serveres alene, eller med et stykke stegt kylling eller laks.

Pasta med bagt feta og tomater
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 500 g pasta
- 500 g tomater
- 200 g feta i blok
- 2 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
- 3-4 spsk olivenolie
- 1 potte basilikum, ca. 1 stor håndfuld basilikumblade
- Salt og peber
Sådan gør du
- Fordel olivenolien i bunden af et ovnfast fad, hæld tomater og hvidløg ved, krydr med salt og peber og vend det godt rundt.
- Læg fetaen i midten (ikke ovenpå tomaterne), drys den med olie og krydr med peber og en smule salt.
- Sæt fadet i midten af en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig ovn, og bag retten i ca. 40-45 minutter.
- Ca. 15 minutter før retten er færdig kan du begynde at koge din pasta al dente, som beskrevet på posen.*Gem 1 – 1 1/2 dl kogevand til at justere konsistensen med.
- Tag fadet ud af ovnen, og mos fyldet godt rundt. Tilsæt også frisk basilikum og vend det godt sammen med saucen.
- Vend pastaen i saucen, smag til med salt og peber, og juster evt. konsistensen med pastavand.
Elsker pasta retter
Hej Tina
Det gør jeg virkelig også, noget af det bedste jeg ved 🙂
Kh Dianna
Mega lækkert og nemt – I like. Alle i husstanden kunne lide det, selv de lidt mere kræsne
Hej Heike
Tusind tak for de søde ord, hvor gør det mig glad at høre 🙂
Rigtig god dag.
Dbh Dianna
Den er virkelig god, dog tror jeg at jeg vil tilføje lidt honning eller løg for at give retten lidt mere sødme næste gang jeg laver den med vinter tomater. Jeg tror ikke det bliver nødvendigt til sommer. Men det var en virkelig lækker opskrift
Hej Sandie
Åhhh hvor dejligt at høre altså, tusind tak 🙂
God idé med honning hvis man savner lidt sødme 🙂
Kh Dianna
lækker-lækker opskrift! Tak for den 🙂 og alle dine andre delikate opskrifter som alle er så smukt anrettede. Utrolig inspirerende 🙂 Og tak for det fine tip med ‘jeg er i køkkenet’!
Hej Ulla
Tusind tak for din søde besked:)
Hvor er det sødt af dig at skrive det:)
Kh Dianna
Super godt. Let at lave (fik lavet for meget….. fik også spist det. derfor kun 4⭐️)
Hans
Hej Hans
Tusind tak for din anmeldelse, dejligt du kunne lide den 🙂
Dbh Dianna
Alt alt for meget pasta, og for lidt tomat.
Jeg tilføjede 500 gram flere tomater, og der kunne sagtens have været flere i, og fjernede halvdelen af pastaen.
Hej Charlotte
Det lyder da helt vildt, – så du brugte 1 kg tomater til 250 gram pasta?
Altså det er jo også lidt hvad man er til, – herhjemme kan vi godt lide den som den er lavet i opskriften 🙂
Dbh Dianna
Hej Dianna,
Virkelig lækker opskrift. Vi brugte dog mozzarella kugle, da vi ikke lige havde feta. Men det var virkelig godt og så med tomater fra haven. Mums! Tak for altid virkelig goe opskrifter.
Dbh Bente
Hej Bente
Det er jeg simpelthen så glad for at du synes, – tusind tak 🙂
Kh Dianna
Super lækker og nem ret! Vi har tilføjet varmrøget laks, så lækkert!
Tak for altid super gode opskrifter 😉
// Susanne
Hvis jeg vil bruge Airfryeren, hvor lang tid tror du så retten skal ha’? det lyder så lækkert, skal helt sikkert prøves med de sidste skønne søde tomater fra drivhuset
Hej Tina
Jeg har faktisk opskriften liggende hvor den er tilberedt i Airfryer, – den finder du via linket herunder:)
https://gourministeriet.dk/pasta-med-bagt-feta-og-tomater-i-airfryer/
Kh Dianna
¨Fucjkigng klam man
det smager af lort -jeg tabte retten på gulvet og så prøvede at spise den og det var helt forfærdeligt – laver den aldrig igen. Udover det elsker jeg virkelig gourministeriet tak for din opskrifter men den her var søreme fucking bæ
Hej Lise Lotte
Ej hold da op, sikke en udmelding;-)
Jeg tænker at turen på gulvet måske er årsagen til den dårlige smag?;-)
Men dejlig du ellers finder inspiration på hjemmesiden 🙂
Rigtig glædelig jul:)
Dbh Dianna
Kære Diana
Endnu en fantastisk lækker opskrift, så simpel og nem men med masser af smag
Du skal vide at du har en af de mest inspirerende opskriftsider jeg elsker den og anbefaler den hver gang jeg har mulighed for det, du rammer så meget mine smagsløg
Tak for det!!!!
Hvilken feta bruger du??
Hej Anna
Jeg bruger en almindelig fetablok fra supermarkedet – ikke puck, men den kan også sagtens bruges 🙂
Køber blot den de har i det supermarked jeg handler i 🙂
Kh Dianna
Det her er en klasse ret. Hvilken slags vin ville du drikke til denne ret ? Drikker ikke selv vin, men skal servere den her for en i næste uge 🙂 så ville et glas vin være en god ting 🙂
Hej Sune
Hvor er det godt at høre – tusind tak 🙂
Uhhh jamen jeg ville gå med en hvidvin, og her foretrækker jeg generelt chardonnay.
Jeg kan godt lide de lidt fyldige hvidvine – Muga, Long Barn, Bread & Butter eller lignende 🙂
Men det er jo meget individuelt om man er til de lidt lettere af slagsen eller de tunge 🙂
Kh Dianna
I like 😉
Lige min smag.
Kh Rikke
Tusind tak Rikke, hvor er det dejligt at høre 🙂
Kh Dianna