Nordiske fiske tacos - Opskrift på nemme fiske tacos

Nordiske fiske tacos

Tacos med hjemmelavede fiskefrikadeller med masser af urter og grønt, – urtedressing og syltede rødløg.
Nordiske fiske tacos, – ja det blev altså navnet på denne skønne opskrift. Smagen er så mild, enkelt og lækker, – total sommermad med de lækreste farver. Men altså, – opskriften er udviklet på en kold februar dag, så nordiske fiske tasos kan altså serveres året rundt.
Tacos med fisk, – en skøn ny måde at servere fiskefrikadeller på, – og et sikkert hit hos familiens yngste medlemmer også.
Fiskefrikadellerne er tilsat revet gulerod og squash, og en god håndfuld urter, – super lækre saftige og med den skønneste smag. Har du kun gulerod, eller kun squash, – så bruger du bare den ene slags, det gør ikke den store forskel.
Fiske tacos smager helt fantastisk, og her har de altså fået en rigtig “nordisk twist”. Server dem til frokost eller aftensmad, – og måske meden skål pommes frites ved siden af.
Jeg håber du vil prøve opskriften.

Nordiske fiske tacos - Opskrift på nemme fiske tacos

Nordiske fiske tacos

Opskrift på lækre fiske tacos med fiskefrikadeller, urte dressing, syltede rødløg og salat.
Denne opskrift tager udgangs punk i 2 tacos pr person til 6 personer, – eller 3 tacos pr. person til 4 personer.
5 fra 5 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Fish tacos, Nem afteensmad, Nordisk mad
Samlet tid: 35 minutter
Antal: 6 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Fiskefrikadeller med grøntsager og urter

  • 900 g fersk fiskefars – jeg har brugt guldlaks
  • 1 løg, finthakket
  • 150 g grøntsager, groftrevet – jeg har brugt gulerod og squash
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • 1 håndfuld dild, finthakket
  • 2 æg
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 1/2 tsk salt
  • Friskkværnet peber
  • Smør og olie til stegning

Urtedressing

  • 3 dl creme fraiche
  • 2 spsk mayonnaise
  • 3 spsk finthakkede friske urter, f.eks. dild, purløg, og persille
  • 1 spsk friskpresset citronsaft
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1/2 tsk sød paprika
  • 1/2 tsk løgpulver
  • 1/2 tsk hvidløgspulver
  • Salt og peber

Derudover

Sådan gør du

Urtedressing

  • Bland ingredienserne til dressingen, smag til med salt og peber og opbevar den på køl til den skal serveres.

Fiskefrikadeller med grøntsager og urter

  • Rør fiskefarsen sammen med løg, revet grønt, finthakkede urter, æg, mel, salt og godt med friskkværnet peber.
    *Det er vigtigt at du tjekker at farsen er fersk, og ikke allerede tilsat andre ingredienser.
    *Grøntsagerne indeholder en god mængde væde, så tjek at konsistensen er som den skal være (blød men stadig fast) , – og ellers tilsæt en smule mælk. Det var ikke nødvendigt i min fars.
  • Smelt en god klat smør og en sjat olie på en pande ved middel varme.
  • Form fiskefrikadellerne med en ske, – i hånden eller hvordan du foretrækker det. Læg dem på panden, mas dem let flade, og steg dem til de er gyldne på begge sider.

Nordiske fisketacos

  • Lun dine tortillas som beskrevet på pakke.
  • Smør dem med dressing i bunde, og læg en lille håndfuld feldsalat ovenpå.
  • Halver fiskefrikadellerne, læg 2 halve i hver taco, og dryp lidt ekstra dressing på toppen.
  • Top med syltede rødløg, forårsløg, friskkværnet peber og evt. friske urter eller mikrogrønt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)