Burrata og bagte tomater i Airfryer - Opskrift på tomater bagt i Airfryer

Burrata og bagte tomater i Airfryer

Bagte tomater, ristet brød og pinjekerner, det hele tilberedt i Airfryer og serveret med cremet burrata, – skøn burrata tomat salat.
En Airfryer opskrift der er super nem at gå til, og som er perfekt som en frokost til 2, eller som snack, appetizer eller tilbehør til 4.
Bagte tomater i Airfryer tager absolut ingen tid at lave, og når du nu er i gang, så kan du ligeså godt tilberede brød og pinjekerner i din Airfryer også, fremfor at tænde en pande op.
Det hele kan være klar på under 30 minutter, – skal brødes laves af to omgange ryger vi lige over de 30 minutter 🙂
Din Airfryer behøver ikke at blive varme op som en ovn, – så du sparer både tid og energi.
Har du ikke en Airfryer kan du naturligvis tilberede det i ovn og/eller på panden, – men opskriften her tager udgangspunk i en Airfryer.

Burrata med bagte tomater, bagte hvidløg, pinjekerner og masser af frisk basilikum. Det smager så frisk og lækkert, en rigtig sommer ret, – der virkelig også tager sig godt ud på en kold vinterdag.
De lynbagte tomater får en fantastisk sødme, og juicen der ryger ud af dem under tilberedning som blandes med olien og krydderierne smager fantastisk at hælde over burrata ostene.
Retten kan servers som en frokost til 2, eller som snack, appetizer eller tilbehør til 4 personer.
Server den til sommerens grill, bagt laks, stegt kylling eller lignende, – eller sæt et fad på tapasbordet.

Burrata og bagte tomater i Airfryer - Opskrift på tomater bagt i Airfryer

Burrata og bagte tomater i Airfryer

Opskrift på bagte tomater i Airfryer, serveret med cremet burrate, ristet brød og pinjekerner.
Denne portion giver til 2 personer til frokost, 4 personer hvis det er snack, appetizer eller tilbehør.
5 fra 9 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Appetizer, Frokost, Tilbehør
Køkken: Italiensk
Keyword: Airfryer, Airfryer opskrifter, airfryer tilberedning, Appetizer, Snack, Sommermad
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 2 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 2 burrata, drænet for væde
  • 350 g cherrytomater
  • 1 potte frisk basilikum, bladene heraf
  • 8 fed hvidløg, pillet og knust
  • 3 spsk olivenolie
  • 1/2 tsk tørret basilikum
  • 1 håndfuld pinjekerner
  • Salt og peber
  • 1/2-1 flute

Sådan gør du

  • Hæld pinjekernerne i et fad der kan gå i din Airfryer, og tilbered dem i 4-5 minutter ved 160 grader. Jeg bruger et rundt fad, der fulgte med min Airfryer.
    Læg dem til side på en tallerken.
  • Skær dit flute i tynde skiver, smør/spray dem med en smule olie, drys med salt, og læg dem direkte på risten i bunden af din Airfryer, – evt. af to omgange.
    Bag dem i ca. 8 minutter ved 180 grader.
    Læg brødskiver til side på en rist.
  • Hæld tomaterne i et fad der kan gå i din Airfryer, jeg bruger det samme som til pinjekernerne.
  • Fordel olie og tørret basilikum over tomaterne, krydr med salt og peber, og læg de knuste hvidløg ved.
    Hvidløgene kan du knuse med bladet på din kniv, et krus eller lignende.
  • Bag tomaterne i ca. 8-10 minutter ved 190 grader, – og lad dem derefter hvile det par minutter udenfor Airfryeren.
  • Læg i mens de to burrata oste på en tallerken, åben dem godt op, og drys de friske basilikumblade over hele tallerkenen.
  • Læg de bagte tomater og hvidløg ved, – og hæld olien/saften fra de bagte tomater over burrata ostene.
  • Krydr med friskkværnet peber, drys med pinjekerner og server med de sprøde brødskiver.
Burrata og bagte tomater i Airfryer - Opskrift på tomater bagt i Airfryer
Burrata og bagte tomater i Airfryer – Opskrift på tomater bagt i Airfryer

Kommentarer

  1. Tak for altid lækre opskrifter

    Passer grader og tider også med almindelig ovn?
    Vh Maria

    • Hej Maria

      tusind tak for de søde ord:)
      Graderne passer fint i ovn også, – men de skal have noget længere tid.
      Skru evt. op til 200 grader, og bag de i ca. 20 min, – eller til du kan se de begynder at revne og afgive væde 🙂

      Kh Dianna

  2. Shalini

    Such a gorgeous recipe! It both looked and tasted amazing!
    Tak Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)