Big Mac salat - Opskrift på lækker Big Mac salat med brød croutoner

Big Mac salat

Big Mac salat
Opskrift på frisk og lækker Big Mac salat med sprøde brødcroutoner.
Big Mac salat - Opskrift på lækker Big Mac salat med brød croutoner

Lækker sprød Big Mac salat, – alt det bedste fra en Big Mac serveret i en skål med masser af frisk salat og sprøde brød croutoner.
Denne er lækre måltidssalat er super nem at lave, og den smager virkelig dejligt. Den står gerne på bordet herhjemme, hvis der er rester tilbage af Big Mac dressing fra tidligere på ugen. Det kan være fra Big Mac Pizza, Big Mac Burger eller Big Mac Wraps.
Jeg laver næste altid dobbelt portion af min Big Mac dressing, – vi er vilde med den, og så er der en god undskyldning for endnu et “Big Mac måltid” i løbet af ugen 🙂
Prøv også min opskrift på Big Mac fritter – klik her.

Big Mac salat - Opskrift på lækker Big Mac salat med brød croutoner

Big Mac salat

Opskrift på frisk og lækker Big Mac salat med sprøde brødcroutoner.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.77 fra 21 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Dansk
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 2 små romaine salater, snittet
  • 1/2 iceberg salat, snittet
  • 1 løg, skåret i strimler
  • 1 portion brød croutoner – klik her
  • Evt. cheddar til toppen, – fint revet

Big Mac kød

  • 600 g hakket oksekød
  • 130 g cheddar, revet
  • 1 løg, finthakket
  • 1 grøn peberfrugt, skåret i meget små tern
  • 1 gulerod, skåret i meget små tern
  • 2 1/2 tsk paprika
  • 3/4 tsk hvidløgspulver
  • 3/4 tsk løgpulver
  • Salt og peber

Big Mac dressing

  • 1 1/2 dl mayonnaise
  • 1 spsk gul sennep (eller sød sennep) – jeg bruger French´s
  • 1 syltet drueagurk, finthakket – ca. 2-3 spsk
  • 1 1/2 tsk hvidvinseddike
  • 1 tsk ketchup
  • 1/2 tsk løg pulver
  • 1/2 tsk hvidløgspulver
  • 1/4 tsk røget paprika (kan erstattes af almindelig paprika)
  • 1/4 tsk sød paprika
  • Salt og peber

Sådan gør du

Big Mac dressing

  • Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med salt og peber.
  • Opbevar dressingen på køl til maden skal serveres.

Big Mac kød

  • Varm en smule olie på en pande, og steg løgene af til de er klare.
  • Tilsæt kødet, krydr med salt og peber, og brun det godt af.
  • Tilsæt gulerødderne, peberfrugt og krydderier, – og lad det stege med ved middelvarme i ca. 5-8 minutter, rør undervejs.
  • Sluk for blusset, hæld cheddarosten over, og vend det let sammen, så osten smelter. Den må gerne ligge lidt i klumper, – det er bare lækkert.

Big Mac salat

  • Bland salaterne og fordel halvdelen i 5 skåle.
  • Top med en håndfuld croutoner i hver skål, halvdelen af kødet og lidt dressing.
  • Fordel igen resten af salaten i de 4 skåle, top med det sidste kød, brødcroutoner, snittet løg, lidt revet cheddar og Big Mac dressing.
    *Du kan med fordel lave 1/2 portion ekstra dressing, – den plejer at gå ret godt når den bliver serveret 😉
Big Mac salat - Opskrift på lækker Big Mac salat med brød croutoner
Big Mac salat – Opskrift på lækker Big Mac salat med brød croutoner

Kommentarer

  1. Anonym

    Du har glemt kødet i beskrivelsen

  2. Anders Johan Larsen

    Kødets tilberedning er vist smuttet i farten

    • Hej Anders
      Det lyder mærkeligt, jeg kan sagtens se punktet her – det ligger lige under dressingen 🙂
      Sætter lige teksten ind herunder 🙂

      Big Mac kød
      Varm en smule olie på en pande, og steg løgene af til de er klare.
      Tilsæt gulerødderne, peberfrugt og krydderier, – og lad det stege med ved middelvarme i ca. 5-8 minutter, rør undervejs.
      Sluk for blusset, hæld cheddarosten over, og vend det let sammen, så osten smelter. Den må gerne ligge lidt i klumper, – det er bare lækkert.

      Dbh Dianna

  3. Anonym

    Der er stadig ikke kød i opskriften

Skriv et svar til Anonym Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)