Pasta med friske tomater, salsiccia og fløde - Opskrift på pasta med salsiccia

Pasta med friske tomater, salsiccia og fløde

Pasta med friske tomater, salsiccia og fløde
Opskrift på nem pastaret med friske tomater, squash, salsiccia og fløde.
Pasta med friske tomater, salsiccia og fløde - Opskrift på pasta med salsiccia

Lækker pastaret med friske tomater, salsiccia, squash og fløde. Super nem at lave, – cremet, fyldig og med et dejligt bid.
Pasta med salsiccia, – åhhh det smager altså himmelsk i alle sine afskygninger, vi elsker det herhjemme.
Udover de friske grøntsager rummer retten også masser af hvidløg, frisk basilikum og parmesan, og så lige en god sjat hvidvin, – det passer perfekt til den fede salsiccia pølse og de øvrige ingredienser i retten.
Server med din favorit pasta, – og evt. en frisk tomatsalat eller panzanella ved siden af.

Pasta med friske tomater, salsiccia og fløde - Opskrift på pasta med salsiccia

Pasta med friske tomater, salsiccia og fløde

Opskrift på nem pastaret med friske tomater, squash, salsiccia og fløde.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.96 fra 25 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Italiensk
Nøgleord: Nem aftensmad
Samlet tid: 25 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 4-500 g pasta
  • 300 g salsiccia
  • 300 g cherry tomater, halveret
  • 1 squash, skåret i tern
  • 1 løg, grofthakket
  • 3-4 fed hvidløg, revet eller presset
  • 1 håndfuld friske basilikumblade – ca. 1 potte
  • 75 g parmesan, fintrevet
  • 2 1/2 dl fløde
  • 2 dl hvidvin
  • 1/2 tsk chiliflager
  • 1/2 tsk tørret basilikum
  • Salt og peber
  • Olie

Sådan gør du

  • Varm en smule olie i en gryde eller på en pande, – mas farsen ud af pølserne, og svits dem godt af ved god høj varme i ca. 5 minutter.
  • Hæld løg og hvidløg ved, og steg med til løgene er klare.
  • Tilsæt tomaterne og steg med i 5 minutters tid, og hæld derefter squash og frisk basilikum ved. Steg det med et par minutter.
    Gem evt. en smule af basilikummen til at vende i til sidst, – det giver er flot farvespil. Du kan også tilsætte 1 håndfuld spinat.
    Kog i mellemtiden pastaen al dente, – gem en smule pastavand.
  • Hæld hvidvinen over og lad den koge ind et øjeblik, og tilsæt derefter fløde, chili, tørret basilikum og parmesan.
  • Lad saucen småsimre til den tykner let og pastaen er kogt færdigt, og smag til med salt og peber.
  • Vend pastaen i retten, tilsæt evt. lidt ekstra frisk basilikum for farvens skyld, og juster konsistensen med pastavand.
  • Server med friskkværnet peber på toppen og evt. et drys parmesan og grønt.
Pasta med friske tomater, salsiccia og fløde - Opskrift på pasta med salsiccia
Pasta med friske tomater, salsiccia og fløde – Opskrift på pasta med salsiccia

Kommentarer

  1. Kamilla

    Kan der bruges andet end hvidvin?

  2. 5 stars
    Det er jeg vis på, at den gør. Ser meget lækker ud. Og nem. Vil lave den i weekenden, når mine grovædende børnebørn kommer på besøg.

  3. Louise Adelholm

    God opskrift!

  4. Libbie Byham

    5 stars
    Det smagte så godt (udelod chilien)

  5. Josephine

    Kan se at selve opskriften næsten er ens med en hvor det er med laks i stedet for. Kunne man bruge fars i stedet?
    Alternativ måske krydder farsen for lidt mere smag ? Har du evt. idéer til hvordan man skulle krydder farsen?

    • Hej Josephine

      Du kan sagtens bruge fars i stedet for. Krydrer du den ikke yderligere vil du få en mildere smag (ligesom i opskriften med laks), – men skal du henimod noget mere krydret, som salsiccia giver retten, skal du have fat i fennikelfrø, rosmarin og timian.
      Evt. ekstra chili også, – men smag dig frem 🙂 Fennikelfrø kan sagtens undlades, – men det er det der ligesom “smager igennem” i salsiccia 🙂

      Kh Dianna

  6. 5 stars
    Superlækker opskrift med en autentisk italiensk smag, synes jeg. Men jeg er også stor fan af salsiccia.

  7. 5 stars
    Rigtig lækker opskrift. Vi lavede selv pappardelle og brugte en salsiccia med fennikel. Det er nu en af mine favorit pastaretter.

  8. Caroline

    5 stars
    Fantastisk lækker ret. Vi laver den ofte i store mængder, så der er til madpakken efterfølgende

  9. Jessie Turnbull

    5 stars
    En af de bedste pasta retter vi har smagt denne opskrift vil ligge i toppen i bunken, når jeg laver pasta i fremtiden

  10. Vi elsker denne opskrift og min søn vil gerne servere den til hele hans familie på hans fødselsdag Vi skal lave 4 gange denne portion.
    Tror du det kan laves dagen før (minus pasta selvfølgelig), så vi kan varme det op på selve dagen i en gryde?
    Tak for en masse dejlige opskrifter!

4.96 from 25 votes (19 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)