Lækker snasket hjemmelavet Big Mac burger, fyldt med alt det helt rigtige for at opnå den klassiske smag af Big Mac.
Hvem har ikke drømt om at lave sin egen Big Mac derhjemme? Det er jo en ultimativ klassiker, og det er der altså en god grund til.
Dressingen smager simpelthen fantastisk, og er hele hemmeligheden bag en god Big Mac burger.
Server den i klassiske sesamburgerboller, eller i hjemmebagte burgerboller, og top med iceberg, syltede agurker og cheddar, så bliver det altså ikke bedre.
Bruger du hjemmebagte boller med lidt højde kan de med fordel deles i 3 så du har en top, et midter stykke og en bund. Bruger du købe boller, de almindelige lidt flade af slagsen, vil jeg anbefale 1 1/2 bolle til hver burger, – og helst understykket af bollen til midten. Toppene kan du gemme til en ostemad 😉
Jeg har lavet denne burger med både købte burgerboller og hjemmebagt, – smagen er mere eller mindre det samme, – men selve udseende bliver mere “rigtigt” med de købte burgerboller;-)
Hjemmelavet Big Mac burger
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 800 g
hakket oksekød
- 8
sesam burgerboller eller 4 hjemmebagte burgerboller
- 12 skiver
syltede agurker
- 1/4 iceberg salat, fintsnittet
- 8 skiver
cheddar
-
Olie
Bic Mac dressing
- 1 1/2 dl
mayonnaise, - vælg en god én, Hellmanns eller lignendes
- 1 spsk
sød sennep
- 1 syltet drueagurk, finthakket - ca. 2-3 spsk
- 1 1/2 tsk
hvidvinseddike
- 1 tsk ketchup
- 1/2 tsk
løg pulver
- 1/2 tsk
hvidløgspulver
- 1/4 tsk
røget paprika (kan erstattes af almindelig paprika)
- 1/4 tsk
paprika
-
Salt og hvid peber
Sådan gør du
Big Mac dressing
- Bland alle ingredienserne til dressingen og smag til med salt og peber.
- Opbevar den på køl til den skal serveres.
Bic Mac burger
- Del kødet i 8 lige store stykker og form dem til flade bøffer, - krydr med salt og peber.
- Steg bøfferne i en smule olie på en pande, eller smid dem en tur på grillen. Herhjemme kan vi god lide dem rosa, men steg dem som ønsket.
- Lun burgerbollerne i ovnen, - ca. 3-5 min. ved 180 grader.
- Saml din Big mac, - top den nederste bolle med dressing, iceberg, ost, bøf, løg, mellem bolle, dressing, salat, syltede agurker, ost og bøf. Smør top bollen med dressing, dryst med løg og læg denne på din burger, - så er der serveret.
Pingback: Big Mac dressing - Opskrift på hjemmelavet Big Mac dressing
Åh gud hvor er den god den burger, dressingen sidder lige i skabet. Lang tid siden jeg har fået så god en hjemmelavet burger 🙂
Hej Karsten
Ej hvor gør det mig bare mega glad at høre, – tusind tak for din besked:)
Rigtig dejlig dag:)
Dbh Dianna
ABSOLUT!!! Den bedste hjemmelavet burger jeg har lavet til dags dato. Tak.
Er så skuffet over dem. Smagte overhovedet ikke i nærheden af en bigmac. Og fulgte opskriften 100%
Hej Anne
Øv, det var da en skam, – min Big Mac dressing er ellers super populær:)
Rigtig god aften.
Dbh Dianna