Brødcroutoner er super lækre både ovenpå salater og supper og er uundværlige til en klassisk cæsarsalat.
Denne opskrift er super nem at gå til, croutonerne laves i ovnen og kan krydres efter eget ønske.
Brug dine tørre brødrester, det er det bedste til disse brødcroutoner, og så undgår du samtidig madspild.
Opbevar dem i en lufttæt beholder, så kan de holde sig i flere uger.
Brødcroutoner
Opskrift på hjemmelavede brødcroutoner
Ingredienser
- 1 flute eller 1/2 franskbrød, - gerne daggammelt eller til den tørre side
- 1/2 dl olivenolie
- Krydderier, - jeg har brugt tørret persille og hvidløgspulver
- Salt
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader, almindelig ovn.
Skær brødet ud i mindre firkanter på ca. 1x1 cm og hæld dem i en skål.
Bland olien med de ønskede krydderier og vend det sammen med brødstykkerne. Krydr med salt og vendt det igen godt sammen.
Fordel brødstykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag croutonerne i ca. 20 min. til de er gyldne og hårdt ristede.
Lad croutonerne køle af inden de hældes i en lufttæt beholder hvor de kan holde sig i flere uger.
Noter
Skift krydderierne ud alt efter hvad croutonerne skal serveres til, - du kan lave et hav af variationer.
