
Er du også fan af de lækre sandwiches fra Joe & The Juice? Så har jeg den perfekte opskrift til dig! Denne avocado sandwich er inspireret af de saftige og mættende sandwiches, du kender fra Joe & The Juice, som du nemt kan lave hjemme i dit eget køkken.
Opskriften er super simpel og kræver kun få ingredienser. Det bedste ved denne sandwich er dens perfekte kombination af cremet avocado, frisk basilikum, modne tomater og mozzarella – alt sammen klemt imellem to sprøde skiver af dit yndlingsbrød, smurt med grøn pesto. Denne sandwich er ikke kun en fryd for øjet men også en fest for smagsløgene!
Lav den til frokost, tag den med på picnic eller nyd den som et hurtigt, men nærende måltid på en travl dag. Den er både nem at lave, utroligt lækker, og så er den også sund! Hvad mere kan man bede om?
Avocado Sandwich a la Joe & The Juice – Sådan laver du den derhjemme
For at opnå den samme fornemmelse af en sandwich fra Joe & The Juice, skal du have fat i nogle lækre cafebrød eller sandwich klapper. Dem skal du riste hårdt i et paninijern, så de bliver mast flade og bliver ultra sprøde.
Derefter er det egentlig bare at samle dem med dit favorit fyld fra JOE’S – og uden at overfylde den.
Voila – så er det nemme, lækre og billige sandwich a la Joe’s.

Avocado sandwich a la Joe & The Juice
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 2 sandwichbrød
- 1 stor tomat
- 1/2 avocado
- 1 frisk mozzarella
- 8 spsk grøn pesto – klik her for opskrift
- Evt. friske basilikumblade
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Halver dine sandwich brød, og rist dem hårdt i en toaster eller paninigrill.
- Skær tomat, avocado og mozzarella i skiver.*Er dine sandwichbrød små, er det ikke sikker, at du får brugt hele mozzarellaen.
- Smør alle 4 brødskiver med et godt lag pesto.
- Top med tomat, mozzarella og avocado. Krydr med salt og friskkværnet peber, og tilsæt evt. også friske basilikumblade.Læg det øverste sandwichbrød på, og servér.
Kan de fryses ned og varmes op senere?
Hej Maria
Det har jeg desværre ikke prøvet:)
Kh Dianna