Lækre asian meatballs, – kyllingekødboller lavet med teriyaki, hvidløg og ingefær. Super nemme at lave, og fyldt med smag. Server dem med en kold asiatisk nudelsalat, – eller sammen med denne lækre wok med grøntsager, nudler og oystersauce.

Asiatiske kødboller – Asiatiske kyllingekødboller med teriyaki
Opskrift på lækre asiatiske kyllinge kødboller.
Udskriv
Pin
Bedøm opskriften 🙂
Antal: 4 personer
Del via email
Følg Gourministeriet +120.000 følger Gourministeriet på Instagram
Ingredienser
Kødboller
- 600 g hakket kyllingekød
- 1 løg, finthakket
- 1-2 fed hvidløg, revet eller presset
- 1 spsk friskrevet ingefær
- 2 spsk rasp
- 1 æg
- Salt og peber – beregn ca. 1 tsk salt pr. 500 g kød
- Evt. finthakket forårsløg til servering
Marinade
- 1 dl teriyaki
- 2 spsk soya
- 1 spsk fintrevet frisk ingefær
- 2 fed hvidløg, revet eller presset
- 3 spsk sesam
Sådan gør du
Marinade
- Bland ingredienserne til marinaden og stil til side.
Asiatiske kødboller
- Bland ingredienserne til kødbollerne og rør rasen godt sammen.
- Sæt en gryde over med godt saltet vand og kog det op.
- Form kødboller ud af farsen, – du gør det nemmest ved at dyppe skeen i det varme vand, og derefter forme kødbollerne ved hjælp af skeen.
- Kog dem ved middel varme til de er gennem tilberedt, – ca. 6-8 minutter, alt efter størrelse. Tag dem løbende op med en hulske, og læg dem til side til alle kødboller er færdige.Skær lige én igennem så du sikrer de er fine.
- Varm en pande op ved middel varme og steg sesam af et par minutter.
- Hæld marinaden på panden og lade den varme igennem, inden kødbollerne hældes ved.
- Vend kødbollerne ved at svippe rundt på panden, – lad dem glace i 5-6 minutter ved middel varme. Tykner saucen for meget skruer du ned for blusser.
- Server kødbollerne toppet med finthakket forårsløg.
Følg Gourministeriet på Instagram
Følg Gourministeriet på Instagram og få daglig inspiration til din madlavning.




Smagen er virkelig god, men jeg kan slet ikke få marinaden til at glace på panden 🙁
Hej Line
Dejligt de smagte dig 🙂
Men det lyder super underligt med marinaden, – har du mon skuret højt nok op for panden?
De bedste hilsner
Dianna
teriyaki
Er det noget i selv har lavet eller købt?
Det jeg har købt på flaske i Føtex er som vand og vil ikke glasere kødbollerne rigtig?
Hej Tina
Den er også købt, men tænker jeg snart skal lave opskrift på en hjemmelavet:)
Den jeg bruger er tyk og nærmest cremet i konsistensen, – mener den er fra Kvickly:) Er desværre ikke hjemme, så kan ikke tjekke etiketten.
Dbh Dianna