Lækre asian meatballs, – kyllingekødboller lavet med teriyaki, hvidløg og ingefær. Super nemme at lave, og fyldt med smag. Server dem med en kold asiatisk nudelsalat, – eller sammen med denne lækre wok med grøntsager, nudler og oystersauce.
Asiatiske kødboller – Asiatiske kyllingekødboller med teriyaki
Opskrift på lækre asiatiske kyllinge kødboller.
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Video af opskriften
Ingredienser
Kødboller
- 600 g hakket kyllingekød
- 1 løg, finthakket
- 1-2 fed hvidløg, revet eller presset
- 1 spsk friskrevet ingefær
- 2 spsk rasp
- 1 æg
- Salt og peber – beregn ca. 1 tsk salt pr. 500 g kød
- Evt. finthakket forårsløg til servering
Marinade
- 1 dl teriyaki
- 2 spsk soya
- 1 spsk fintrevet frisk ingefær
- 2 fed hvidløg, revet eller presset
- 3 spsk sesam
Fremgangsmåde
Marinade
- Bland ingredienserne til marinaden og stil til side.
Asiatiske kødboller
- Bland ingredienserne til kødbollerne og rør rasen godt sammen.
- Sæt en gryde over med godt saltet vand og kog det op.
- Form kødboller ud af farsen, – du gør det nemmest ved at dyppe skeen i det varme vand, og derefter forme kødbollerne ved hjælp af skeen.
- Kog dem ved middel varme til de er gennem tilberedt, – ca. 6-8 minutter, alt efter størrelse. Tag dem løbende op med en hulske, og læg dem til side til alle kødboller er færdige.Skær lige én igennem så du sikrer de er fine.
- Varm en pande op ved middel varme og steg sesam af et par minutter.
- Hæld marinaden på panden og lade den varme igennem, inden kødbollerne hældes ved.
- Vend kødbollerne ved at svippe rundt på panden, – lad dem glace i 5-6 minutter ved middel varme. Tykner saucen for meget skruer du ned for blusser.
- Server kødbollerne toppet med finthakket forårsløg.
Næringsindhold
PremiumNæringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst



Tror du man kan bruge svinekød istedet for kylling?
Hej Line
Det kan du sagtens gøre ja:)
Kh Dianna
Opskriften var rigtig nem og børne venlig min 8 års datter laver denne rat vær søndag
Hej Monica
Ihhh hvor dejligt at høre – tusind tak for din dejlig besked 🙂
Kh Dianna
Hvor finder jeg opskriften på de nudler, som kyllingebollerne ligger ovenpå i opskriften? Tak for mange gode opskrifter! ❤️
Hej Michelle
Tak for de søde ord 🙂
Opskriften finder du her: https://gourministeriet.dk/asiatisk-wok-med-groent-nudler-og-kyllingekoedboller/
Kh Dianna
Super lækkert. Serverede det med nudelsalat og bao. Husk at skrive at sesam ikke skal blandes i marinaden. Tak for opskrift.
Hej Maria
Fantastisk at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna
Hej Dianna!
Skal glace bollerne om lidt. Glæder mig til at smage dem!
Hils Jes, og ønsk ham et stort tillykke! ❤️
Kh Carsten.
Hej Carsten
Ej hvor fedt – håber det blev lækkert:)
Og det skal jeg gøre, skal hilse og sige tusind tak:)
Hils familien❤️
Kh Dianna
Hvilken salat ville du servere til? Skal til sammenskudsgilde
Hej Hanne
Altså en frisk spidskålssalat til vil være super lækkert, – bare helt enkel med spidskål, edamame og lignende 🙂
Kh Dianna
Smagen er super men synes viiiirkelig den er salt.
Hej Tine
Dejligt de smagte dig, – men øv du synes de er for salte.
Jeg ved der kan være stor forskel på soya, – så prøv en med mindre salt.
Kikkoman har lavet en der hedder “med mindre salt”.
Kh Dianna
Hej Diana tror du jeg kan fryse kødbollerne efter de er kogt ? Og på dagen de skal bruges tø dem op og glaserer dem lige inden servering ?
Hej Mette
Det kan du tro du kan, – det gør jeg oftest selv 🙂
Det er genialt at have tilberedte kødboller i fryseren, – det gør det noget hurtigere at lave retten i en travl hverdag 🙂
Kh Dianna
Så lækre kødboller. Mums
Hej Gitte
Det er jeg så glad for at høre, tusind tak for din besked:)
Kh Dianna
teriyaki
Er det noget i selv har lavet eller købt?
Det jeg har købt på flaske i Føtex er som vand og vil ikke glasere kødbollerne rigtig?
Hej Tina
Den er også købt, men tænker jeg snart skal lave opskrift på en hjemmelavet:)
Den jeg bruger er tyk og nærmest cremet i konsistensen, – mener den er fra Kvickly:) Er desværre ikke hjemme, så kan ikke tjekke etiketten.
Dbh Dianna
Smagen er virkelig god, men jeg kan slet ikke få marinaden til at glace på panden 🙁
Hej Line
Dejligt de smagte dig 🙂
Men det lyder super underligt med marinaden, – har du mon skuret højt nok op for panden?
De bedste hilsner
Dianna