Grillede havtaskekæber med hvidløgspasta - Opskrift

Grillede havtaskekæber med hvidløgspasta

Grillede havtaskekæber med hvidløgspasta
Opskrift på lækre grillede havtaskekæber med pasta aglio e olie og rucola
Grillede havtaskekæber med hvidløgspasta - Opskrift

Grillet havtaskekæbe med pasta aglio e olie, rucola og grillet citron, – frisk, nemt og lækkert.
Fisk på grillen, – det er altså bare mega lækkert, og man gør grille fisk meget oftere end der formegentligt bliver gjort.
Denne portion grillede havtaskekæber smager vidunderligt i sammenspil med den italienske klassiker, – spaghetti agio e olie. Jeg har her valgt at lave retten med pappardelle pasta, og derudover tilsætte godt med rucola og revet parmesan til retten, – det giver en skøn smag og ikke mindst en flot farve fra rucolaen.
Du kan bruge den slags pasta du foretrækker, – penne vil også gøre det super godt med den lækre hvidløgsolie som vil have masser af flade at sætte sig på.

Grillet havtaskekæbe tager ganske kort tid at lave, – de skal ikke tilberedes mange minutter. Top hele retten med saften af grillet citron, – den passer perfekt til både fisk og pasta.
Kan du lide maden let spicy, kan et drys chiliflager i pastaretten varm anbefales.

Grillede havtaskekæber med hvidløgspasta - Opskrift

Grillede havtaskekæber med hvidløgspasta

Opskrift på lækre grillede havtaskekæber med pasta aglio e olie og rucola
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.42 fra 12 stemmer
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Dansk, Italiensk
Nøgleord: Grillet fisk, Grillet havtaske, Grillet havtaskekæbe, Havtaskekæbe, Havtaskekæber, Sommermad
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal+ personer

Video af opskriften

Undgå at din skærm går i sort mens du er i køkkenet

Ingredienser

Grillede havtaskekæber

  • 8-12 havtaskekæber
  • 2 citroner, halveret
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Pasta aglio e olie med rucola

  • 500 g pasta
  • 1 dl god olivenolie
  • 5-6 fed hvidløg, revet eller presset
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • 2 håndfulde rucola
  • 50 g parmesan, fintrevet
  • 1 dl pastavand
  • Salt og peber
  • Evt. chiliflager

Derudover

  • Revet parmesan til toppen
  • Finthakket persille

Sådan gør du

Grillede havtaskekæber

  • Rens kæberne og befri dem for hinderne.
    *Du kan nemt hive hinderne af kæberne med hånden. Køber du havtaskekæber fra frost, kan det med fordel gøres, når kæberne er tøet halvt op, – så er de nemme lige at hive af.
    *Husk også at fjerne den hvide streng, – den kan nemt hives ud af havtaskekæberne.
  • Vend havtaskekæberne i olie, og krydr dem med salt og peber.
    *Du kan med fordel gå i gang med pastaretten nu, så denne tilberedes imens kæberne grilles.
  • Grill havtaskekæberne ved høj varme, – grillen skal være brændende varm (minimum 250 grader), og giv dem ca. 3 minutter på hver side. Grillen skal være åben.
    Grill også citronerne med skærefladen nedad.

Pasta aglio e olie med rucola

  • Varm en gryde op med godt saltet vand, og kog pastaen et minut mindre end beskrevet på pakken.
  • Varm imens olien op på en pande ved middel varme, tilsæt hvidløg og halvdelen af persillen, og lad det svitse i olien mens pastaen koger.
    *Rør jævnligt og sørg for det ikke bliver for varmt, – olien skal kun lige små boble så hvidløget blive lyst gyldent og afgiver smag til olien. Herhjemme står komfuret på 5 ud af 9.
  • Tag pastaen direkte fra gryden, og vend den godt sammen med olien på panden. 
  • Tilsæt parmesan, resten af persillen og pastavand, og lad retten simre videre et minuts tid, – vend det hele tiden godt rundt.
  • Rør til sidste ruccolasalaten i, og smag til med salt og peber.
    *Tilsæt evt. også en smule chiliflager.

Grillet havtaskekæber med hvidløgspasta

  • Server pastaen med 2-3 havtaskekæber pr. person. Vend gerne havtaskekæberne med pastaen, så de også får lidt at den smagfulde hvidløgsolie omkring sig, – og dryp med grillet citron inden servering.
  • Top evt. med finthakket persille og lidt parmesan.
Grillede havtaskekæber med hvidløgspasta - Opskrift
Grillede havtaskekæber med hvidløgspasta – Opskrift

Kommentarer

  1. Anders

    Er der mon et godt alternativ til ruccolasalaten? Den er desværre bandlyst herhjemme.

    • Hej Anders

      Det kan du tro der er 🙂
      I stedet for rucola ille jeg vælge at bruge frisk spinat 🙂
      Du kan også, derudover, tilsættes en håndfuld friske basilikumblade – det gør sig også super med de andre smage 🙂

      Dbh Dianna

  2. Ann-Birgit Krogsgaard

    4 stars
    Super god!

  3. Lars Povlsen

    5 stars
    Dejlig enkel opskrift. Jeg tilsatte lidt artiskokker til pastaen, klippet lidt i mundrette bidder.

  4. Søren

    5 stars
    Kære Dianna

    Tusind tak for den dejlige opskrift, den har vi haft meget glæde af.

    Venlig hilsen

    Søren

4.42 from 12 votes (9 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)