Grillede havtaskekæber med hvidløgspasta
Opskrift på lækre grillede havtaskekæber med pasta aglio e olie og rucola

Ingredienser
Grillede havtaskekæber
- 8-12 havtaskekæber
- 2 citroner, halveret
- Olivenolie
- Salt og peber
Pasta aglio e olie med rucola
- 500 g pasta
- 1 dl god olivenolie
- 5-6 fed hvidløg, revet eller presset
- 1 håndfuld persille, finthakket
- 2 håndfulde rucola
- 50 g parmesan, fintrevet
- 1 dl pastavand
- Salt og peber
- Evt. chiliflager
Derudover
- Revet parmesan til toppen
- Finthakket persille
Sådan gør du
Grillede havtaskekæber
- Rens kæberne og befri dem for hinderne. *Du kan nemt hive hinderne af kæberne med hånden. Køber du havtaskekæber fra frost, kan det med fordel gøres, når kæberne er tøet halvt op, - så er de nemme lige at hive af.*Husk også at fjerne den hvide streng, - den kan nemt hives ud af havtaskekæberne.
- Vend havtaskekæberne i olie, og krydr dem med salt og peber.*Du kan med fordel gå i gang med pastaretten nu, så denne tilberedes imens kæberne grilles.
- Grill havtaskekæberne ved høj varme, - grillen skal være brændende varm (minimum 250 grader), og giv dem ca. 3 minutter på hver side. Grillen skal være åben.Grill også citronerne med skærefladen nedad.
Pasta aglio e olie med rucola
- Varm en gryde op med godt saltet vand, og kog pastaen et minut mindre end beskrevet på pakken.
- Varm imens olien op på en pande ved middel varme, tilsæt hvidløg og halvdelen af persillen, og lad det svitse i olien mens pastaen koger.*Rør jævnligt og sørg for det ikke bliver for varmt, – olien skal kun lige små boble så hvidløget blive lyst gyldent og afgiver smag til olien. Herhjemme står komfuret på 5 ud af 9.
- Tag pastaen direkte fra gryden, og vend den godt sammen med olien på panden.
- Tilsæt parmesan, resten af persillen og pastavand, og lad retten simre videre et minuts tid, – vend det hele tiden godt rundt.
- Rør til sidste ruccolasalaten i, og smag til med salt og peber.*Tilsæt evt. også en smule chiliflager.
Grillet havtaskekæber med hvidløgspasta
- Server pastaen med 2-3 havtaskekæber pr. person. Vend gerne havtaskekæberne med pastaen, så de også får lidt at den smagfulde hvidløgsolie omkring sig, - og dryp med grillet citron inden servering.
- Top evt. med finthakket persille og lidt parmesan.