Tortilla pizza, – en genial opfindelse når det skal være nemt og hurtigt, men stadig smage møg lækkert.
Denne omgang tortillas pizza er toppet med friske tomater, mozzarella, pesto og frisk basilikum, – enkelt og godt.
De smager drøn lækkert, og du kan med fordel servere dem med en god håndfuld rucolasalat på toppen.
Jeg plejer at beregne 2 små pr person, eller 1 stor – nogle kan måske spise lidt mere, men du kan også servere med en skål salat eller lignende ved siden af.
Jeg har flere lækre varianter på bloggen, – kom til opskrifterne via dette link:
Gourministeriets tortilla pizza opskrifter – klik her.
Tortilla pizza med tomat, mozzarella og pesto – Caprese tortilla pizza
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 8 små tortillas – eller 4 store
- 1 1/2 dl pizzasauce – prøv denne opskrift – klik her
- 2 friske mozzarella – drænet godt for væde
- 6 spsk grøn pesto – klik her for opskrift
- 2 friske tomater, skåret i skiver
- Frisk basilikum
- Friskkværnet peber og tørret basilikum
Sådan gør du
- Smør tortillapandekagerne med pizzasauce og fordel ost og de friske tomater på bundene.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader almindelig ovn, eller 180 grader varmluft, i ca. 12-14 minutter. Bager du 2 bageplader ad gangen, skal du naturligvis bruge varmluft, – og jeg vil ligeledes anbefale at bytte rundt på bagepladerne når pizzaerne er bagt lidt over halvvejs.Tortilla pizzaerne skal være gyldne og sprøde i kanten.
- Lad tortilla pizzaerne hvile et øjeblik, og top dem derefter med pesto og frisk basilikum. Krydr evt. med friskkværnet peber og en smule tørret basilikum.