Tarteletter med kantareller - Opskrift med majs og trøffel

Tarteletter med kantareller og majs

Fantastiske lækre tarteletter med masser af kantareller samt bagte majskerner, – en virkelig skøn kombination i de smørrige tarteletter.
For flere år siden fik jeg disse tarteletter da Jes og jeg var ude og spise, og jeg har bare aldrig kunne lægge dem fra mig, de smagte SÅ godt.
Derfor måtte jeg da en tur i køkkenet, midt i denne skønne kantarel sæson, og lave min version på denne lækre svampe tartelet, og det blev helt fantastisk.
Jeg har tilføjet lidt trøffelolie i fyldet samt toppet med frisk trøffel, simpelthen fordi jeg elsker det, – det er ikke et must, men klæder virkelig denne kantarel tartelet fantastisk.
Jeg har ligeledes brugt majs fra majskolber, fordi det stadig er sæson og de har en vidunderlig smag, – men de kan sagtens erstattes af dåse eller majs fra frost.

Tarteletter med kantareller og majs

By Dianna Brinch Personer: 4
Tid: 45 min.

Opskrift på lækre tarteletter fyldt med den skønneste kantarelsauce med majs og trøffel.
Denne opskrift giver til 3 tarteletter til hver, - serveres den som forret er 1/2 portion tilpas.

Ingredienser

  • 300 g kantareller, børstet rene
  • 40 g smør
  • 4 dl grøntsags bouillon
  • 1/2 l piskefløde
  • 2 tsk trøffelolie (kan undlades)
  • 2 majskolber (eller dåse/frost svarende til samme mængde)
  • Salt og peber
  • 12 tarteletter
  • Friske urter til toppen, evt. blød timian, brøndkarse eller lignende
  • Evt. frisk trøffel til toppen

Fremgangsmåde

1

Skyl majsene og pak dem ind i folie med den blanke side indad. Bag dem i en forvarmet ovn i ca. 20- 30 min. ved 200 grader.

2

Halver kantarellerne hvis de er meget store

3

Smelt smørret på en varm pande, lad det bruse af og steg kantarellerne ved jævn høj varme i ca. 10 min., - rør undervejs så de ikke brænder på.

4

Hæld bouillon over, og lad den reducere til det halve, inden fløden hældes over sammen med trøffelolien.

5

Lad svampesaucen simre ved middel varme i ca. 10 min., til den er let tyknet, - rør jævnligt.

6

Befri majskernerne fra kolberne, og rør dem i saucen, og smag til med salt og peber.

7

Varm tarteletterne som beskrevet på pakken.

8

Fyld tarteleterne med rigeligt kantarelfyld, top evt. med frisk trøffel og lidt krydderurter.

Tarteletter med kantareller - Opskrift med majs og trøffel
Tarteletter med kantareller – Opskrift med majs og trøffel
Tarteletter med kantareller - Opskrift med majs og trøffel
Tarteletter med kantareller – Opskrift med majs og trøffel
Tarteletter med kantareller - Opskrift med majs og trøffel
Tarteletter med kantareller – Opskrift med majs og trøffel

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*