
Spinatwrap med hytteost – sund og cremet wrap med kylling og grønt.
De virale hytteostwraps hitter med god grund – de er nemme at lave, fyldt med protein og kan varieres i det uendelige.
Her har jeg lavet en grøn version med spinat og spidskål, som får både farve og ekstra smag – og så bliver bunden skøn og elastisk, når den bages gylden i ovnen.
Wrap’en er smurt med cremet cæsardressing og fyldt med strimler af kylling, avocado, rød spidskål og sprød salat – en kombi der rammer plet mellem friskhed, cremethed og crunch.
Perfekt som et sundt måltid til frokost, madpakken eller en nem og hurtig aftensmad.
Forslag til andre varianter
- Røget laks, flødeost, dild og agurk
- Grillet halloumi, hummus, syltede rødløg og granatæblekerner
- Knuste falafel, tzatziki og tomatsalat
- Kalkunbacon, sennepsmayo, spinat og æble
- Rester af pulled chicken, spicy sriracha og coleslaw

Spinatwrap med hytteost – Hytteost wrap med spinat og spidskål
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 200 g hytteost
- 4 æg
- 75 g frisk spinat
- 125 g spidskål, fintsnittet
- Salt og friskkværnet peber
Forsalg til fyld
- Cæsardressing
- Kylling strimler
- Salat
- Rød spidskål
- Avocado
- Parmesan shaves
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
- Hæld hytteost, æg og 50 gram spinat i en minihakker, krydr med salt og friskkværnet peber og blend det sammen.Hak det sidste spinat fint.
- Hæld snittet spidskål, spinat og æggemassen i en skål og rør det godt sammen.
- Fordel det på en bageplade beklædt med bagepapir. Brug en spatel eller lignende til at fordel det i et tyndt lag.
- Bag hytteostwrappen i en forvarmet ovn ved 180 grader, varmluft, i ca. 30 minutter.
- Lad den køle let af inden den fjernes fra bagepapiret og fyldes som ønsket.
- Jeg vender den så toppen vender ud af, den har en fin struktur. Denne er smurt med cæsar dressing, og fyldt med frisk salat, rød spidskål, avocado, stegt kylling skåret i strimler og parmesan shaves. Rul den sammen på den bredde eller smalle led – det er op til dig.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.
Disse er prøvet og de andre med spidskål og gulerod, kæmpe hit og tak!
Hej Ina
Virkelig dejligt at høre – tusind tak for de søde ord 🙂
Kh Dianna