Varm og krydret shakshuka, – så bliver det ikke meget bedre.
En skøn ret fra det nordafrikanske køkken, men som laves verden over, og også med en del forskellige variationer.
Min opskrift på shakshuka er lige som jeg elsker den, – naturligvis 😉 Den er krydret og varm, ikke stærk spicy, men lige med en mild undertone af chili.
Den er fyldig og mættende, – og indeholder masser af tomat.
Derudover kan jeg godt lide at putte lidt ekstra grønt i min shakshuka, – synes det giver en god fylde og volumen i retten.
Jeg bruger peberfrugt og squash, – synes det smager skønt og giver en dejlig fylde til den krydrede tomatsauce.
Æggene pocheres i tomatsaucen, – det tager lige lidt længere tid end man forventer, så hav tålmodighed. Og på med lågen på panden, ellers bliver du aldrig færdig 😉
Alternativ kan du smide panden i ovnen (uden låg), og tilberede ved 200 grader i ca. 8-10 minutter, eller til hviden har sat sig.
Shakshuka tilbehør
Du kan sagtens servere shakshuka alene som den er, – men personligt kan jeg godt lige at få noget brød til. Jeg foretrækker nogle lækre pandestegte fladbrød til, det er simpelthen så lækkert.
Alternativt kan den serveres med en portion ristet brød, flute eller lignende.
Opskrift på pandestegte fladbrød finder du ved at klikke her.
Shakshuka
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 løg, grofthakket
- 4 fed hvidløg, finthakket
- 1 lille squash, skåret i tern
- 1 rød peber, skåret i tern
- 2 tsk sød paprika
- 1 1/2 tsk stødt spidskommen
- 1 1/2 tsk stødt koriander
- 1/2 tsk mild chilipulver
- 3 spsk tomatkoncentrat
- 2 ds hakkede tomater
- Salt og peber
- Olivenolie
- 4-6 æg
- Finthakket persille og forårsløg
Sådan gør du
- Varme en pande op ved middel varme, og steg løgene klare i en god sjat olivenolie.
- Tilsæt hvidløg, peberfrugt og squash, og steg det med i 2-3 minutter.Krydr med salt og peber.
- Hæld krydderierne over og vend det godt sammen på panden, og tilsæt derefter tomatkoncentrat og varm det igennem et minuts tid.
- Hæld tomaterne over, og lad tomatsaucen koge ind ved god høj varme i ca. 10- 15 minutter. Smag til med salt og peber, – og evt. mere chili/krydderier.Tomatsaucen skal tykne, og meget af den tynde tomatvæske skal være kogt godt ind. Du skal kunne lave fordybninger i saucen, uden at den flyder helt sammen igen.
- Skru ned for blusset til lav/let middel varme, og lav fordybninger i tomatsaucen til æggene. Hæld et æg i hver fordybning.
- Dæk panden til med et låg, og lad nu æggene tilberede i ca. 8 minutter, eller til hviden har sat sig. Kig til æggene undervejs, måske du skal skrue op/ned for blusset.
- Server din shakshuka toppet med finthakket persille/forårsløg og friskkværnet peber.Server den med en portion fladbrød, ristet franskbrød eller lignende.
smager som om der er kød i selvom der ikke er den er vildt lækker
Hej Carina
Åhh tak for din dejlig besked og anmeldelse 🙂
Kh Dianna