Lækre sandwich med serrano, frisk mozzarella, tomater og pesto, – masser af ruccola og frisk basilikum.
Sådan en serrano sandwich tager absolut ingen tid at lave. Lun brødene og fyld dine sandwich, – nemt ikk’?!
Du kan vælge at lave din pesto selv, – jeg linker til min egen favorit i opskriften, eller du kan bruge en købt. Jeg vil altid anbefale at bruge en hjemmelavet, det smager bare bedst. Skal den være købt, så vil je anbefale de “friske” på køl, – de smager meget bedre end dem du finder på hylden i glas.
Jeg personligt foretrækker en god serrano, men er du mere til parmaskinke, kan du sagtens bruge det.
Sandwich med serrano, tomat og mozzarella
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 4 sandwichbrød, prøv evt. disse paninibrød – klik her
- 8 skiver serrano
- 4 tomater
- 2 friske mozzarella
- 4 håndfulde ruccola
- 1 håndfuld friske basilikumblade
- Pesto – klik her for opskrift
- Friskkværnet peber
Sådan gør du
- Åben dine sandwich brød, og giv dem en tur i toasteren eller på panden. De skal varmes på begge sider.
- Skær i mellemtiden tomater og mozzarella i skiver.
- Smør brødskiverne med pesto, – både over og underbollerne.
- Læg en god håndfuld ruccola på underbollerne, top med serrano, mozzarella, frisk basilikum og tomater.
- Krydr med friskkværnet peber og slut af med topbollen.
Hej Søger sandwich du lavede med svensk pågenbrød?
Super lækker