Den lækreste friske sommer cocktail, Rosé Gimlet lavet med rosé gin, tør rosé og friskpresset lime.
Denne her drink faldt jeg over på Mirabeau’s instagram, – de laver virkelig fantastisk rosé og også den lækreste rosé gin. Jeg har brugt deres Pure rosé vin og deres rosé gin til denne drink, – men brug det du kan få fat i.
En original Gimlet er uden vin, men prøv det – det smager helt vidunderligt 🙂
Af sukkersirup har jeg brugt Sugar Cane fra Shake-It, du kan også lave din egen hvis du øsnker det.
Jeg har mixet min Rosé Gimlet cocktail så den passer præcis til mine smagsløg, – og vores gæster var også mega begejstrede. Men smag på den inden servering, – måske du ønsker mere sukkersirup, mindre lime eller lignende i.
Server den i cocktailglas, eller i små buttede glas og fyld dem evt. med en smule isterninger.
Selvom denne Rosé Gimlet emmer af sommer, – så smager den altså godt på alle årstider.
Rose Gimlet
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 6 cl rosé gin
- 12 cl tør rosé
- 3 cl friskpresset limejuice
- 2 cl sukkersirup
- Masser af isterninger
- Evt. frisk rosmarin til pynt
Sådan gør du
- Fyld en shaker med isterninger, hæld de flydende ingredienser over, og shake grundigt.
- Hæld dine drinks i det ønskede glas, fyld evt. en smule isterninger i glasset også, – og top med en stilk frisk rosmarin.